Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Karamelganache med saltede peanuts

Den bløde ganache anrettes på en browniebund med cremet chokolademousse.

chokoladekage brownie ganache peanut

© Thea Stevnhøj Meldgaard

Karamelganache med saltede peanuts

Denne fikse, lille kage indeholder karamel, knasende peanuts og den mest indbydende chokolademousse. Den kan serveres alene, med en lille bunke bær eller en kugle skøn is.

Opskriften giver 11 små kager

Det skal du bruge:

  • Termometer
  • Sprøjtepose
  • Silikoneforme (se specifikationer i opskrift)

Browniebund

  • 30 g mel
  • 3 spsk. kakao
  • 1/4 tsk. bagepulver
  • 55 g smør
  • 100 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 æg
  • 50 g hakket mørk chokolade
  • 50 g hakket hvid chokolade

Karamelganache med saltede peanuts

  • 60 g karamelchokolade (fx Amber fra Summerbird eller Dulcey fra Valrhona) eller karamelliseret hvid chokolade
  • 30 ml piskefløde
  • En håndfuld saltede peanuts

Mælkechokolademousse

  • 75 ml fløde
  • 170 g mælkechokolade
  • 175 ml fløde
  • 2 blade husblas
  • Lidt salt
  • Pynt. Fx bær, surkløver, blomster, ganache e.l.
  • 1 silikoneform - jeg bruger Cylinder (5 cm i diameteren) fra Kunst og Køkkentøj.

Sådan gør du:

Browniebund

  1. Bland de tørre ingredienser i en skål, mens du smelter smørret.
  2. Rør sukker og vaniljesukker sammen med smørret, og tilsæt ægget.
  3. Rør godt igennem.
  4. Tilsæt de tørre ingredienser, og rør, til det lige akkurat er blandet.
  5. Kom det hakkede chokolade i.
  6. Hæld dejen på en bageplade med bagepapir, smør dejen ud, så den bliver til et relativt tyndt lag, og bag ved 180 grader i ca. 15-20 minutter, til dejen er fast. Der er stor forskel på forskellige ovne, så bagetiden kan variere. Du skal kunne stikke en tandstik i, uden der kommer dej med op.
  7. Køl bunden af i køleskabet eller fryseren, og udstik små runde bunde á 2-3 cm i diameteren. Du skal bruge 11 bunde.

Karamelganache med saltede peanuts

  1. Smelt 50 g karamelchokolade, og varm fløden op i en kasserolle.
  2. Hæld fløden over chokoladen, og rør, til massen er blank.
  3. Stavblend evt. ganachen, hvis der fx er klumper i.
  4. Hæld ganachen i en sprøjtepose, og lad den hvile, til den er sprøjtefast.
  5. Sprøjt herefter en dut på hver browniebund. Pres en til tre peanuts ned i hver ganachedut, og frys bundene.
  6. Hvis du vil lave din egen karamelchokolade af hvid chokolade: Hak 100 g hvid chokolade fint, kom det på et stykke bagepapir, og bag ved 100-150 grader (afhængigt af chokoladen og ovnen), indtil den er gylden.

Mælkechokolademousse

  1. Udblød husblassen i koldt vand.
  2. Smelt chokoladen i mikrobølgeovnen i en skål eller kop.
  3. Varm 75 ml fløde op til kogepunktet i en kasserolle.
  4. Klem husblassen fri for vand, og opløs den i den varme fløde.
  5. Hæld fløden over chokoladen, og rør, til du har en blank masse.
  6. Pisk de 175 ml fløde til let skum. Vend lidt af skummet i chokoladeblandingen, så den bliver tempereret.
  7. Vend resten af fløden i chokoladeblandingen. Smag til med lidt salt.
  8. Placer silikoneformene på et skærebræt eller lignende fast underlag.
  9. Hæld chokoladeblandingen i silikoneformene, sådan de er fyldt 2/3 op.
  10. Bank skærebrættet ned i bordet et par gange for at punktere eventuelle lufthuller i moussen.
  11. Placer forsigtigt en bund med ganache i hver mousse. Frys til minimum dagen efter.

Servering:

  1. Vrik mousserne fri fra formen, og anret dem på desserttallerkener (de er svære at flytte, når de er tøet op).
  2. Lad dem tø op i 4 timer i køleskabet.
  3. Pynt med fx bær, ganache, surkløver, blomster eller chokoladeflager.
  4. Tag dem ud i stuetemperatur en halv time før servering.

Tip: Hvis der er lidt for meget karamelganache, kan du gemme lidt til pyntningen af kagerne.

Tip: Der er evt. lidt for meget brownie. Men resterne kan du gemme i fryserne og tø op, når du skal lave isdesserter. Mums!

Tip: Du kan lave chokoladeflager ved at temperere mørk chokolade og smøre den ud over et stykke kageplast. Når chokoladen er størknet, kan du pensle den med guldstøv og knække den i mindre stykker.

chokoladekage peanuts karamel ganache

© Thea Stevnhøj Meldgaard

Relaterede Artikler