
Hvid chokoladekage med lime og blåbær
Mundvigene kan ikke lade være med at strække sig og forme et smil, når man får en skefuld hvid chokoladekage med blåbær i munden.
Af8 stk.
smør 100 g
hvid chokolade 100 g
æg 2 stk.
sukker 2 dl
hvedemel 21⁄2 dl
lime 1 stk. økologisk skal og saft heraf
smør og rasp til formen
Topping:
piskefløde 1⁄4 l
blåbær 150 g
lime 1 stk. økologisk
hvid chokolade et stykke
• Sæt ovnen på 200°.
• Smelt smørret i en gryde. Skær chokoladen i mindre stykker og kom den i smørret.
• Tag gryden af komfuret, og lad chokoladen smelte under omrøring. Når chokoladen er smeltet, røres smør og chokolade sammen.
• Kom æg og sukker i en skål, og pisk det luftigt og fint.
• Vend mel heri.
• Vend finthakket limeskal og saften. Vend derefter smeltet smør og chokolade i.
• Smør en 24 cm stor springform, og drys med rasp. Kom dejen i formen.
• Bag kagen nederst i ovnen i 15 min. Tag ud, afkøl helt, og stil i køleskab.
• Lige før servering piskes flødeskum og kommes på kagen. Pynt med blåbær henover, og afslut med tyndt skåret hvid chokolade og lidt revet limeskal.