

Hvid chokoladebrownie med matcha
Kast dig ud i at lave denne lækre dessert. Den er også god som noget sødt til kaffen.
AfLone Kjær
Matcha blondie
Der er hvid chokoladebrownie med overraskende lækker matcha til dessert. Kagen kan også serveres som sødt til kaffen i stedet.
ca. 16 små stykker
Det skal du bruge:
Blondie
- 100 g smør
- 150 g hvid chokolade
- 75 g hvedemel
- 2 spsk. matchapulver
- 2 æg
- 125 g rørsukker
- ½ tsk. flagesalt
- 50 g hvid hakket chokolade
Drys
- flormelis
- matchapulver
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 180 °.
- Smelt smørret. Hak chokoladen, og smelt i det lune smør.
- Bland hvedemel med matchapulver.
- Pisk æg, sukker og salt til en luftigt konsistens, og vend forsigtig i smør-chokoladeblandingen sammen med melblandingen.
- Hak den hvide chokolade groft, og vend i dejen til sidst.
- Kom dejen i en ildfast kvadratisk form ca. 20 x 20 cm foret med bagepapir. Bag kagen i ca. 20 min. Afkøl kagen, inden den skæres ud. Drys kage med sigtet flormelis blandet med lidt matchapulver.