Hvid chokolade med rosa peber

Prøv noget nyt, og erstat småkagen eller biscottoen med denne opskrift på hvid chokolade med rosa peber.

© Pia Enghild

Opskrift på ca. 20 stk.

hvid chokolade 200 gr.
rosa peber 1 spsk.

Smelt chokoladen over et vandbad eller i mikroovn. Sorter peberet, så du har 1 spsk. helt rosa peber, og vend det i chokoladen. Kom chokoladen op i små forme, eller smør dem ud på et stykke bagepapir i fine små rondeller. Stil på køl 1/2 time. Opbevar i plastic-beholder med låg. Server rosa peber-chokoladen til en god kop kaffe, et glas cava eller i brud hen over en mørk chokoladeis.

Rosa peber (Schinus molle)
Rosa peber er faktisk slet ikke en pebersort, men derimod et bær fra Syd­­-amerika. Der findes to slags rosa peber: Schinus terebinthifolius og Schinus molle. Rosa peber er helt sin egen, det er mildt og nærmest parfumeret i smagen og er rigtig godt med chokolade og kakao.