Flødeboller som du ikke kan lade stå

De er blevet en gourmet delikatesse, og en spiseoplevelse i sig selv. Vi giver dig her bud på velsmagende flødeboller lavet med kærlighed.

// Frellsen flødeboller har 8 faste udgaver, som varierer om der er marcipan eller vaffelbund, men ens for dem alle er at de er indrammet af en knasende, tyk chokolade. Frellsen har altid en flødebolle lavet efter særlige begivenheder som eksempelvis fastelavn, påske, Halloween, valentinsdag eller Støt Brysterne. Der er mange smagsvarianter i skummet, som hindbærskum dækket i hvid chokolade eller en med karamelkugle i lys chokolade.

© Foto: Frellsen Chokolade

Nyfortolkning af den klassiske flødebolle

Meget er sket siden de første flødeboller så dagens lys i Danmark tilbage i 1905. Dengang var flødebollen blot en klassisk vaffelbund, flødebolleskum, overtrukket med mørk chokolade og hvor det mest ekstravagante var, når de blev drysset med kokosmel. Sidenhen er mulighederne blevet uendelig og endnu mere lækre.

At begive sig ud i selv at lave flødeboller er et tidskrævende og meget udforende projekt. Derfor giver vi dig 5 smagfulde nyfortolkninger af den konventionelle flødebolle, lavet af de nogle af Danmarks bedste chokolademærker.

// Lagkagehusets flødeboller kan du ikke beskylde for at have for lidt skum. De er sprøjtet i speciel bølget teknik, hvilket gør dem ekstra flotte at se på. Det kreative ydre går igen i deres begivenheds betonede flødeboller, hvor de går all in på farver. En af de mest populære flødeboller er karakteriseret ved, at både have karamel udenpå og indeni samtidig med, at den er betrukket med et lag nødder.

© Foto: Lagkagehuset

// Peter Beier har 5 slags fløderboller fast i deres sortiment. De kendetegnes især ved at bruge chokolade hele vejen rundt om skummet. Dermed har flødebollen dette særlige pyramide look, hvor du som chokolade elsker er helgarderet. Skummet er sprøjtet ind i den håndlavede chokoladeform, Peter Beiers skum skiller sig ved at have varianter med jordbær og Latté. I bunden af flødebolle kan du blandt andet støde på et lag af kokos.

© Foto: Peter Beier Chokolade

// Summerbird er kendt for deres eksklusive miniflødebolle, som er mindre end den gængse og kan spises i en luksuriøs mundfuld. Skummet heri er spændende og eksperimenterende, og du finder helt sikkert en smagsvariant, som du aldrig har fået før. Summerbird har en særlig enestående flødebolle overtrukket af deres egen Amber-chokolade, som er en karamelliseret hvid chokolade.

© Foto: Summerbird ORGANIC

Et utal af smagsoplevelser

Bunden af nutidens delikate flødeboller kendetegnes stadig af en sprød vaffel, men kan det også bestå af marcipan, chokolade, nødder, kransekage eller en småkage med ingredienser af blandt andet lakrids, ingefær og vanilje.

Men det er ikke kun bunden, som har fået en overhaling, for skummet er ikke længere bare skum. Du kan få den cremede luftige masse i karamel, hindbær, jordbær, hasselnød, kirsebær, citron, lakrids, kaffe og endnu flere sammensatte smage.

Skummen skal selvfølgelig overtrækkes med chokolade, og selvom det klassiske mørke chokoladeknæk aldrig går af mode, så er der også hvid, lys og kombinationer af chokoladerne, der omfavner skummet.

Det er heller ikke længere kun kokosmel, som drysses på toppen. Du kan nu få pynt i form af glimmerstøv, frysetørrede frugter, pulverstøv som lakrids, eller alverdens hakkede nødder.

Inde i selve flødeboller, er der nu små overraskelser i form af lakrids, salt karamel, en gele af frugtsaft som passionfrugt eller endda friske bær, som et jordbær.

// Sv. Michelsen flødeboller fås i 3 varianter samt en limited edition, som løbende udskiftes. De har en tyk marcipanbund og er overtrukket med et tykt lag chokolade. Alle deres flødeboller bliver produceret af æg fra fritgående høns.

© Foto: Sv. Michelsen Chokolade