Derfor klistrer danskerne til Den store bagedyst

Bagdystens 5. sæson er gået i gang, og vi stiller hinanden spørgsmålet: Hvorfor er kagekonkurrencer så fascinerende? Måske skal vi til England for at finde svaret.

Mette Nexmand

— 27. september 2016

Otte uger med kager så vilde som Gaudis bygningsværker

Otte uger med hændervridende – ind i mellem grædende - deltagere og kager konstrueret så sindrigt, som var de Gaudis domkirke i Barcelona eller pyramiderne i Giza. Dét er, hvad vi tager hul på nu, hvor Den store kagedyst rammer landet for 5. gang.
10 deltagere kæmper om titlen som Årets Mesterbager. I rette DR-ånd er spektret af mennesker bredt – her er bl.a. gymnasieeleven, lægesekretæren, tandlægen og frisøren.
Men alle har de det til fælles, at de kan bage. Ikke bare, som vi andre tror, vi kan, men som ægte amatørkonditorer, der konstant står bøjet over et meldrysset bord eller en gryde med smeltende chokolade.
De er håndværkere på højt niveau.
Bagedysten har været en succes fra første sæson, og i næsten alle familier er der mindst et medlem, som insisterer på at sidde onsdag aften og se Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen agere overlærere i klassen af sitrende nervøse kagekompetanter.
I år foregår konkurrencen på Clausholm Slot nær Hadsten, så omgivelserne er også seriøse og ophøjede. Og rare for øjet.

Hvorfor elsker vi Bagedysten?

Men hvad er det, som tiltrækker seerne?

Det handler om det søde, som vi hele tiden bliver tudet ørerne fulde af, at vi ikke må få for meget af. Ganske vist spises der ikke så meget i programmet, men vi kigger på disse opulente mesterværker, hvor kalorierne tydeligvis står i kø. Der er ingen løftede pegefingre, der siger: Nok se, men ikke spise, forklarer Anne Jerslev, professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet til Politiken.
Og i samme artikel gives også denne forklaring af Tine Brostrøm, direktør for produktionsselskabet Blue:
For mig at se drejer det sig helt klart om eskapisme, om at fordybe sig i det, vi kalder proces-tv, der hvor folk bager eller udfører et eller andet håndværk. Det bringer os tæt på følelsen af det gode liv, som vi måske ellers godt kan savne i en travl hverdag, hvor alle har en agenda. Det er trygt og ukompliceret at følge med i.

Otte millioner englændere gik amok over Bakeoff

Men vi danskere har slet ikke skabt konceptet – eller dramaet for den sags skyld. The Great British Bake Off har siden 2010 bragt englænderne i tilstande af skiftevis ekstase og raseri. 8 millioner seere har programmet ramt på en af de bedste dage.
Og en enkelt tåre eller to er ikke nok her.

Forrige år stak det helt af, både i BBC-studiet og blandt seerne. Deltageren, Iain Watters, brød fuldstændig sammen, da hans Alaska-tærte splattede ud, og han kylede resterne i en skraldespand, som herefter blev smidt foran dommerne.
Han vaklede til slut grædende ud af teltet.
Men ikke nok med det. En anden deltager, en 67-årig kvinde, blev efterfølgende beskyldt for at have hevet Alaska-tærten ud af fryseren for at presse sin egen ind. BBC bragte et klip, hvor hun tilsyneladende var i færd med denne ugerning, men det protesterede hun voldsomt imod og forsvandt pludselig fra deltagerlisten.
I det hele taget har The Great British Bake Off været ramt af mange skandaler, som millioner af seere har fulgt lykkeligt med i.
I Danmark er vi indtil videre forskånet for de helt store katastrofer. Konfliktstoffet begrænses til, at en deltager vistnok har medbragt sin egen fondant ...

Læs mere om årets deltagere på dr.dk.