Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Den lækreste islagkage med blåbær, hindbær og jordbær

Man kan ikke blive andet end i godt humør af denne farverige islagkage – og så kan den jo laves flere dage i forvejen!

Islagkage med bær

© Stine Christiansen - En islagkage tager lidt tid at lave – mest fordi du skal vente på, at hvert enkelt lag skal fryses, men det er tiden værd. Denne lagkage har tre lag med smag af blåbær, hindbær og jordbær.

Berry icecake

12 Stykker

Det skal du bruge:

  • 100 g grov marcipan
  • 200 g sukker
  • 2 æggehvider
  • 250 g blåbær
  • 100 g sukker
  • 4 æggeblommer
  • ¼ liter piskefløde
  • 300 g hindbær
  • 100 g sukker
  • 4 æggeblommer
  • ¼ liter piskefløde
  • 300 g jordbær
  • 100 g sukker
  • 4 æggeblommer
  • ¼ liter piskefløde
  • Friske bær til pynt

Sådan gør du:

  1. Riv marcipanen, og bland med sukker.
  2. Rør æggehviderne i, og rør, til massen har en grødet konsistens.
  3. Læg et stykke bagepapir på bunden af en springform, ca. 22 cm i diameter, og smør dejen ud på bunden.
  4. Bag den ca. 30 min. ved 160°, og afkøl på rist.
  5. Blend blåbærrene med 1/3 af sukkeret.
  6. Pisk æggeblommer og resten af sukkeret luftigt og skummende.
  7. Varm fløden op til kogepunktet.
  8. Hæld det langsomt og under piskning i æggemassen.
  9. Varm blandingen op under omrøring, til den er let cremet, ca. 80°. Den må ikke koge.
  10. Rør blåbærpuréen i iscremen, og sæt den til afkøling.
  11. Frys iscremen i en ismaskine eller i fryseren i en skål under jævnlig omrøring.
  12. Kom makronbunden i en springform, foret med kantfolie.
  13. Fordel blåbæriscremen oven på makronbunden, glat overfladen, og sæt den i fryseren.
  14. Blend hindbærrene med 1/3 af sukkeret, og passér dem gennem en sigte, så kernerne sies fra.
  15. Pisk æggeblommer og resten af sukkeret luftigt og skummende.
  16. Varm fløden op til kogepunktet.
  17. Hæld det langsomt og under piskning i æggemassen.
  18. Varm blandingen op under omrøring, til den er let cremet, ca. 80°. Den må ikke koge.
  19. Rør hindbærpuréen i iscremen, og sæt den til afkøling.
  20. Frys iscremen i en ismaskine eller i fryseren i en skål under jævnlig omrøring.
  21. Kom hindbærisen oven på blåbærisen, glat den, og sæt isen tilbage i fryseren, til den er fast.
  22. Lav jordbærisen på samme måde – den behøver dog ikke at blive siet.
  23. Frys isen mindst 4 timer inden servering.

Servering:

  1. Pynt iskagen med masser af friske bær, og servér.