Chokolademoussekage
© Styling: Lone Kjær, Foto: Tia Borgsmidt

Chokolademoussekage med knasende kiksebund

Sprød kiksebund og silkeblød chokolademousse afslutter eftermiddagens tebord. Kagerne kan med fordel tilberedes dagen før, da både kiksebund og mousse skal have tid til at sætte sig.

Chokolademoussekage med knasende kiksebund

Du vil elske at sætte tænderne i denne chokolademoussekage, hvis du er en ægte chokolade-elsker! Kagen består af en blød chokolademousse og sprød kiksebund, der er den helt perfekte kombination. Kagen laves i små kageforme, så de nemt kan tages ud lige inden servering.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 stk.

Kiksebund

  • Smør til formene
  • 31 g digestivekiks
  • ¼ spsk. brun farin
  • ¼ spsk. kakaopulver
  • 20 g smør

Chokolademousse

  • ½ blade husblas
  • 12 g mælkechokolade
  • 25 g mørk chokolade
  • ½ pasteuriserede æggeblommer
  • ¾ dl piskefløde
  • ¼ tsk. flagesalt

Pynt

  • Skovsyre
  • Valrhona-chokoladekugler
  • Sigtet kakaopulver

Sådan gør du

Kiksebund

  1. Smør 8 kageringe på ca. 6 cm i diameter, og stil dem på en lille plade (som kan være i køleskabet) med bagepapir.
  1. Fordel kagefolie rundt i indersiden af formene.
  1. Kom kiks i en frysepose, og bind knude på posen.
  1. Knus kiksene med en kødhammer, og hæld kiksemassenienskål sammen med brun farin og kakaopulver.
  1. Smelt smørret, og hæld det over de knuste kiks.
  1. Fordel kikseblandingen i bunden af formene, og pres godt sammen.
  1. Stil bundene på køl i ca. 3 timer.

Chokolademousse

  1. Læg husblas i blød i koldt vand i 10 min.
  1. Hak de to slags chokolade, og smelt over vandbad.
  1. Tag chokoladen af varmen, og rør æggeblommerne i.
  1. Kom 1 dl fløde i en gryde, og varm op til lige under kogepunktet.
  1. Tag gryden af varmen, og afkøl en smule.
  1. Vrid husblas fri for vand, og smelt i den lune fløde.
  1. Vend flødeblandingen i chokolademassen med en dejskraber, til den samler sig.
  1. Tilsæt salt.
  1. Pisk resten af fløden til skum, og vend forsigtigt i chokolademassen.
  1. Fordel chokolademousse over kiksebundene, og stil kagerne på køl i min. 4 timer eller til næste dag.

Servering

  1. Pres kagerne ud af formene, og fjern forsigtigt kagefolien.
  1. Pynt kagerne efter smag, og servér.
Chokolademoussekage
© Styling: Lone Kjær, Foto: Tia Borgsmidt