Dessert Chokolade panna cotta En lækker panna cotta med hvid chokolade. Af Anne au Chocolat — 12. februar 2019 © Anne au Chocolat Chokolade panna cotta med blommegelé og hvid chokolade Undgå at skærmen slukker Ingredienser - 2 personer + Chokolade panna cotta 30 g chokolade, mørk ½ stk. husblas, blad 1 dl piskefløde ⅓ dl mælk 21 g sukker Blommegelé 2 blommer 33 g sukker 25 ml vand ¾ stk. husblas, blad Pynt 33 g hvid chokolade Sådan gør du Chokolade panna cotta Hak chokoladen fint og kom den i en skål. Udblød husblas i koldt vand i 5 min. Kom fløde, mælk og sukker i en gryde og varm op til kogepunktet. Vrid husblassen fri for vand og rør den straks ud i den varme fløde. Hæld straks derefter den varme fløde over chokoladen, og lad det stå, 2 min. Rør da rundt, til chokoladen er helt smeltet. Brug gerne et piskeris. Fordel panna cottaen i 6 forme og køl dem af, inden de stilles på køl i 3 timer, før de er klar til blommegeléen. Blommegelé Skær blommerne midt over, fjern stenene og skær blommerne i små både. Bring sukker, vand og blommer i kog, og lad det småkoge, ca. 5 min. Udblød i mellemtiden husblas i koldt vand. Si blommesiruppen fra. Vrid husblassen fri for vand og rør den straks ud i den varme blommesirup. Lad den køle lidt af og hæld et 3-4 mm tyndt lag ud på panna cottaerne. Sæt panna cottaerne tilbage på køl i et par timer, så geleen sætter sig. Bagt hvid chokolade Sæt ovnen på 170° varmluft. Hak den hvide chokolade groft og kom den i et ildfast fad. Bag chokoladen, ca. 20 min. Hold øje med den undervejs, så den ikke brænder på. Når den hvide chokolade køler af, bliver den knasende sprød. Hak den bagte hvide chokolade og drys den oven på panna cottaerne lige inden servering. TIP: Brug de blommer, der bliver til overs fra blommegeléen i en trifli, til vaniljeis eller oven på morgengrøden. Relateret Dessert Havtornsirup med lakrids og hvid chokolade Dessert Marengs med lemoncurd og hvid chokolade Julemad Opskrift på julens krydderkage med hvid chokolade Dessert Opskrift på overdådig mandelkage med luftigt skum og friske bær Dessert Opskrift på Amarena kirsebærtrifli med kirsebærlikør og chokolade Dessert Opskrift på 4 hjemmelavede ispinde med mango, blåbær, jordbær og ananas