Hyldesblomst i chesscake med rabarbersirup og hvid chokolade.
© Anders Schønnemann

Cheesecake med hyldeblomst, rabarber og hvid chokolade

Den sprøde kiksebund er toppet med ostecreme tilsmagt med hyldeblomst og rabarbersirup. En himmerigsmundfuld, der smager af sol og forår.

Cheesecake med hyldeblomst, rabarber og hvid chokolade

Ca. 10 personer

Rabarbersirup

Det skal du bruge:

  • rabarber 300 g
  • vand 1 dl
  • sukker 150 g

Kiksebund

Det skal du bruge:

  • smør 150 g
  • Digestive- eller Bastogne-kiks 250 g
  • smør og sukker til formen

Ostecreme

Det skal du bruge:

  • husblas 4 blade
  • flødeost 400 g naturel
  • creme fraiche 1 dl 38%
  • flormelis 75 g
  • piskefløde 21⁄2 dl
  • hyldeblomstsaft 1 dl
  • koncentreret hvid chokolade i flager til topping frisk mynte til pynt

Det skal du gøre:

  1. Skær rabarber i små stykker, og kom dem i en gryde med vand.
  2. Kog rabarberne ved svag varme i ca. 10 min.
  3. Tag gryden af varmen, og afdryp rabarberne.
  4. Hæld rabarbersaft og sukker i en gryde, og kog ind, til den tykner til en sirup.
  5. Afkøl rabarbersiruppen.
  6. Tænd ovnen på 200°.
  7. Smelt smørret og afkøl.
  8. Blend kiksene ganske kort. De skal være findelte, men ikke blendet til støv.
  9. Rør de knuste kiks med smørret.
  10. Smør en springform på 22 cm i diam., og drys med sukker.
  11. Kom kikseblandingen i bunden af formen, og pres den godt sammen.
  12. Bag bunden i ca. 15 min., indtil den er gylden, og afkøl.
  13. Udblød husblas i koldt vand i ca. 5 min. Vrid den fri for vand, og smelt ved meget svag varme over vandbad.
  14. Pisk flødeost med creme fraiche og flormelis.
  15. Pisk fløden til skum.
  16. Sigt husblassen i flødeostcremen, og rør det hurtigt sammen. Vend flødeskum og hyldeblomstsaft i.
  17. Fordel ostecremen på kiksebunden. Hæld rabarbersirup over, og kør forsigtigt med en gaffel, så cremen bliver marmoreret.
  18. Stil kagen tildækket i køleskabet i min. 3 timer.
  19. Top kagen med flager af hvid chokolade, og pynt med mynteblade.