Cheesecake iskager med hvid chokolade og rabarber

Små ostekager forklædt som is er en ren himmerigsmundfuld med hvid chokolade og knuste kiks. Kagerne serveres på en bund af syrlig rabarberkompot.

Opskrift på Cheesecake iskager med hvid chokolade og rabarber

© Anders Schønnemann

Opskrift på cheesecake iskager med hvid chokolade og rabarber

Til 4 personer/4 iskager

Vi er vilde med cheesecakes, og vi har derfor samlet vores bedste ostekage-opskrifter i et stort galleri. Denne version er forklædt som små iskager med hvid chokolade, kiks og rabarberkompot og smager fuldstændig himmelsk! Den sorte skål er fra den nye Bitz-serie for F&H.

OSTEISKAGER æggehvider 1 1⁄2 sukker 35 g piskefløde 1 1⁄4 dl mascarpone 100 g hvid chokolade 50 g digestive-kiks 4 stk. RABARBERKOMPOT rabarber rensede 150 g sukker 50 g vaniljestang 1⁄2 stk. PYNT digestive-kiks 2 stk. kirsebær- eller hindbærpulver skovsyre evt. ribs eller hindbær ### Sådan gør du • Pisk æggehviderne stive. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen, og pisk til en blank og cremet marengs. Pisk fløde med mascarpone til et blødt ensartet skum. • Vend marengsmassen og mascarponefløden sammen. Hak chokoladen, og knus kiksene, og vend i iscremen. • Fordel iscremen i 4 silikonemuffinforme. Slå formene i bordet et par gange for at undgå lufthuller. Dæk formene til, og sæt dem i fryseren minimum 6 timer. • Skær rabarberne i små stykker, og kom dem i en gryde med sukker. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Kom vaniljekorn i gryden, og kog kompotten ved svag varme i ca. 10 min. Afkøl rabarberkompotten, før den blendes fint. • Tag kagerne ud af fryseren 10 minutter, før servering. Anret på en bund af rabarberkompot og drys med knuste digestivekiks. Drys iskagerne med lidt kirsebær – eller hindbærstøv og pynt med skovesyre og evt. ribs.

Relaterede Artikler