© Anders Schønnemann

Æbler, nøddecrumble og brunet smør-iscreme

Desserten skal helst ikke være for tung, så iscremen med brunet smør er helt perfekt. Og så smager den fantastisk.

Desserten, folk vil tale om: iscreme lavet på brændt smør anrettet med lune æbler og crumble. Så er alle vist mætte - og tilfredse. Sort Riflet tallerken fra Royal Copenhagen.
Grand Prix-dessertske af Kay Bojesen.

4 personer

Brunet smør-iscreme Mælk 21⁄2 dl
Piskefløde 21⁄2 dl rørsukker 100 g
Smør 100 g
Æggeblommer 3 stk.

Æbler
Madæbler, f.eks. ingridmarie 4 stk.
Sukker 75 g
Korn af 1 stang vanilje
Frosne optøede brombær 100 g

Nøddecrumble
Hasselnødder 50 g
Maltmel 25 g
Brun farin 50 g
Smør 50 g

• Kom mælk og fløde i en gryde sammen med halvdelen af sukkeret. Varm op til kogepunktet, og tag gryden af varmen.
• Afkøl til fingervarmt.
• Smelt smørret i en lille gryde over svag varme.
• Når smørret er smeltet, skrues op for varmen, indtil smørret bruner og dufter sødt.
• Tag gryden af varmen, og hæld smørret i en skål, og sæt det til afkøling.
• Pisk æggeblommer og resten af sukkeret skummende.
• Når smørret er fingervarmt, hældes det i en tynd stråle i æggemassen, mens der fortsat piskes.
• Bagefter tilsættes flødemassen, og cremen røres ensartet.
• Hæld massen i en gryde, og varm op ti llige under kogepunktet under konstant omrøring, indtil massen tykner.
• Hæld massen i en skål, og sæt den i et iskoldt vandbad. Køl ned til køleskabstemperatur.
• Skift vandet ud undervejs, og rør jævnligt i massen.
• Hæld massen i en ismaskine, og kør til iscreme.
• Opbevar iscremen i en beholder med tætsluttende låg i fryseren.
• Skær æblerne i kvarte, fjern kernehuse, og skær æblerne i mindre både.
• Kom æble og sukker på en pande sammen med vaniljekorn.
• Lad æblerne simre i ca. 5 min., til de er møre, men ikke udkogte.
• Tag æblerne af varmen, og vend med brombær. Afkøl æblerne.
• Hak hasselnødderne, og vend med maltmel og brun farin. Smuldr smørret heri til en smuldredej.
• Fordel dejen på en bageplade med bagepapir, og rist i ovnen ved 175° i ca. 8 min., til den er sprød.
• Afkøl crumblen, og hak den evt., så den smuldrer.
• Ved servering lunes æblerne og serveres med drys af crumble og is af is.

TIP
Har du ikke din egen ismaskine? Det er ikke noget problem, for iscremen kan sagtens laves uden. Du skal blot lægge ud med at piske æggeblommer og brun farin til en luftig masse. Derefter tilsættes brunet smør. I en anden skål piseks fløden til let skum, som vendes i massen. Hæld iscremen i en form med låg, og frys ca. 4 timer. Tricket til at få en blød, smidig iscreme er, at du skal tage skålen ud og røre i den ca. hver halve time.