Opskrift på hjemmelavet bondebrød
© Foto: Tia Borgsmidt

Opskrift på hjemmelavet bondebrød

En gammel kending som specielt er elsket af børnene. Det bløde, men stadig relativt grove brød er perfekt til en simpel pølsemad eller ristet, serveret i små bidder til julefrokostens ostebord.

Hjemmelavet bondebrød

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 mellemstort brød

Fordej

  • 400 g fint/sigtet rugmel
  • 4 spsk. maltsirup eller honning
  • 4 spsk. surdej eller surmælksprodukt (fx A38 eller ”levende” yoghurt)
  • 4 dl vand

Brøddej

  • 4 dl hvidtøl, stuetemperatur
  • 12 g gær
  • 2 tsk. fennikelfrø eller kommen (kan udelades)
  • 150 g groft rugmel
  • 750 g proteinrigt hvedemel eller pizzamel (proteinindhold min. 10g/100g)
  • 2 spsk. mørkt maltmel (kan udelades)
  • 24 g salt

Sådan gør du

  1. Dag 1: Bland alle ingredienserne til fordejen i en skål og lad den hvile tildækket ved stuetemperatur i mindst 6 timer og gerne op til 24 timer.
  1. Rør gæren ud i hvidtøllen og rør den i fordejen sammen med resten af ingredienserne til brødet. Ælt den på en røremaskine eller med en ske i ca. 10 min. til den er let fast og smidig.
  1. Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i 2-3 timer til den er hævet godt op og næsten doblet i størrelse.
  1. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og fold forsigtigt hver side ind mod midten, så dejen bliver strammet op og får en nærmest rektangulær form.
  1. Lad dejen efterhæve i en hævekurv (drysset med mel) eller på et stykke bagepapir i ca. 30 min. Varm imens ovnen op til 210/190C varmluft.
  1. Bag brødet i ca. 35 min. til det er gyldent og lyder hult, når du banker det på undersiden. Du får en bedre og flottere skorpe, hvis der er damp i ovnen de første 5-10 min. Sæt evt. en bradepande med kogende vand ind i bunden eller spray med en vandforstøver et par gange undervejs.
  1. Lad brødet køle af på en rist inden det skæres.

Tilsæt 30 g hørfrø eller solsikkekerner.