Bagværk Focaccia med salt og rosmarin Et dejligt, nemt madbrød, hvor dejen laves dagen inden. Af Lone Kjær — 21. maj 2021 hverdagsmad © Opskrift og styling: Lone Kjær, Foto: Tia Borgsmidt Focaccia med salt og rosmarin 1 stort focacciabrødEt stort, uimodståeligt madbrød med virkelig god smag. Dejen koldhæves, og det er et nemt og lækkert madbrød. Det skal du bruge: 5 dl vand 10 g gær 2 spsk. olivenolie 15 g flagesalt 200 g fuldkornsdurummel 400 g italiensk tipo 00-hvedemel Lidt olivenolie Flagesalt 4 kviste rosmarin Sådan gør du: Dag 1 Hæld vandet i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt olivenolie og salt, og rør dernæst fuldkornsdurummel og hvedemel i dejen. Dejen skal røres længe, ca. 10 min., og være tyktflydende. Stil dejen tildækket til hævning i køleskabet til næste dag. Dag 2 Læg bagepapir i en ildfast form, ca. 25 x 30 cm, eller i en bradepande. Vælt dejen over i formen. Tryk den forsigtigt ud, så godt du nu kan, så den passer i størrelsen til formen. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time. Tænd ovnen på 225° varmluft. Lav små fordybninger i dejen med fingrene. Dryp lidt olivenolie på overfladen, og drys med lidt flagesalt og frisk rosmarin. Bag brødet i midten af ovnen i ca. 25 min. Lad brødet afkøle i formen. Relateret Bagværk Opskrift på rugbrød med kerner Bagværk Opskrift på hjemmebagt sandwichbrød Bagværk Opskrift på hjemmelavet bondebrød Bagværk Opskrift på hjemmelavet kernerugbrød Bagværk 10 nemme og hurtige kager, der aldrig slår fejl Bagværk Her er de bedste fastelavnsboller i København, der er værd at sætte tænderne i