Her får du svar på alle dine madspørgsmål © istockphoto

17 overraskende ting, du ikke anede om dine fødevarer

Du har helt sikkert undret dig over disse ting, og nu giver vi dig endelig svaret.

Vi giver dig svaret på dine madspørgsmål:

1. Hvad gør maden stærk?

I chili og paprika er et stof, som hedder capsaicin. Capsaicin er det, der gør frugten stærk. Når vi spiser stærke krydderier er det ikke vores smagssans der reagerer, men derimod mundens varme- og smertereceptorer, som registrerer varme og sender signalet videre til hjernen – herefter bliver overophedningen sendt videre rundt i kroppen. Menneskets varme- og smertereceptorer er forskellig fra person til person, og nogle er mere følsomme end andre – af samme grund, er det derfor forskelligt, hvornår folk synes at maden er stærk.

2. Hvorfor smager koriander af sæbe?

Koriander er en krydderurt, som virkelig skiller vandene. Modstanderne forbinder ofte smagen af koriander med sæbe – hvilket ikke er helt forkert. Vores smagsløg er genetisk bestemte,og derfor smager folk mad forskelligt. Når folk forbinder smagen af koriander med sæbe, er det sandsynligvis fordi de har et gen, der hedder OR6A2. Et gen, som gør personen ekstra overfølsom over for smagen af kemikalier, heriblandt aldehyder. Og aldehyder findes både i sæbe og koriander, så videnskabligt set, er der en sammenhæng.

3. Hvorfor lugter fisk?

Fisk og andre havdyr har en karakterisk lugt, som ikke altid er rar. Lugten skyldes et kemikalie kaldet trimethylamin, som sikrer at fisk kan leve i kølige miljøer. Trimethylamin er også det kemikalie, som giver dårlig ånde.

4. Hvorfor ændrer vores smagsløg sig?

Børn er ofte mere kræsne end voksne, og det er der en god grund til. Forskere har endelig slået fast, at smagsløgene hos børn er stærkere end hos voksne. Faktisk forringes vores smagsløg over tid, derfor er der også mange ældre, som næsten ikke kan smage maden. Så nyd dine smagsløg mens du har dem.

5. Hvorfor bliver et æg ”hårdt” når det koges?

I æg findes der et molekyle som hedder globular protein, og detstyrer indholdets form. Når molekylet bliver opvarmet, ændrer den form og fylde og bliver derfor hård.

6. Kan man gøre et hårdkogt æg flydende igen?

Rent videnskabeligt kan et hårdkogt æg godt blive blødt igen, men det kræver en lang række af teknikker og tilføjelser af diverse kemikalier. Så når alt kommer til alt, er det næsten umuligt.

7. Hvordan laver man kernefrie druer?

I dag er det muligt at klone planter. Ved kloning, er det muligt at pille ved deres opbygning og egenskaber. Og det er heraf, at man har designet kernefrie druer. Samme proces gælder også for klementiner.

8. Hvilket folkefærd opfandt osten?

Det er videnskabeligt bevist af anerkendte antropologere, at mennesker fra Mellemøsten var de første til at producere og spise ost. Faktisk har forskerne fastslået at osten som opfindelse, er over 7000 år gammel.

9. Hvorfor får bønner os til at prutte?

Bønner indeholder en sukkerart der hedder oligosaccharider. Disse sukkerarter er fremmed for vores tarmsystem og tarmen ved derfor ikke, hvad den skal gøre med bønnerne. For at nedbryde dem kræver det derfor, at tarmen kommer på overarbejde, hvilket giver øget gas i systemet.

10. Hvorfor får asparges tis til at lugte?

I asparges er en syre, som kun kan nedbrydes af urin. Og efter nedbrydningen, er der kun den karakteristiske lugt tilbage, som selvfølgelig kommer med ud når vi tisser.

11. Hvorfor får vi brain freeze?

Når vi får brain freeze, er det ikke fordi vores hjerner fryser, men derimod en af kroppens automatiske forsvarsmekanismer. Når kroppen oplever noget meget koldt, reagerer den ved at sende ekstra blod til hovedet, som kan give pludselig hovedpine. Om sommeren er der dog nedsat risiko for brain freeze, da vores varme omgivelser har en stabiliserende effekt.

12. Hvorfor påvirker alkohol din hjerne?

Når du drikker alkohol oplever din krop de ekstra promiller som gift – altså noget der ikke bør være i kroppen. Hovedet især bliver påvirket af alkoholen, og nedsætter et signalstof, som styrer dine tanker, følelser, indlæringsevne og hukommelse. Som en positiv effekt, producerer kroppen også ekstra serotonin og dopamin, hvilket kan fremme dit gode humør.

13. Hvorfor kan blåskimmelost give hovedpine?

Når ost forældes og bliver til blåskimmel, udvikles et kemikalie som hedder tyramin. Tyramin kan ved indtagelse give nogle mennesker hovedpine.

14. Hvorfor bliver man mere fuld, når man mikser alkohol?

Forskere har fastslået at det ikke handler om, hvad man mikser sammen, men nærmere i hvilken rækkefølge man indtager alkoholen i. Hvis du starter med en mild form for alkohol, vil din krop tilvænne sig mængden af procenter. Hvis du herefter pludselig indtager en drik med højere procenter, vil din krop reagere, og du vil derfor føle dig mere fuld.

15. Er der forskel på frugtsukker og almindelig sukker?

Ja, der er stor forskel, men forskellen afhænger af hvad du spiser sammen med sukkeret. Hvis du ikke indtager sukkeret sammen med fiber og proteiner, vil indtaget være ”tomt” og din krop vil reagere ved at give humørsvingninger, hovedpine og øget irritation. Reaktionen skyldtes at dit blodsukker vil stige hurtigt og voldsomt.

16. Hvorfor har man lyst til kulhydrater, når man er ked af det?

Ved indtagelse af kulhydrater udskilles et stof, som hedder serotonin. Serotonin er et lykkestof, som giver os følelsen af glæde og velbehag – og derfor længes vi efter denne følelse, når vi kede af det.

17. Hvorfor smager usund mad bedre end sund mad?

Evolutionen har udviklet menneskets lyst til fedtholdigt mad. For mange år siden afhang menneskets overlevelse af fedt og proteiner, og disse blev derfor menneskets foretrukne spise. Indtagelsen af fedt havde til formål at opfylde depoter til en tid, hvor maden var svært tilgængelig. Det er altså et menneskeligt overlevelsesinstinkt, som påvirker vores lyst til usund mad.