The Drinkable Country hedder den store, udendørs bar, som strækker sig over hele 16 forskellige områder i Sverige, hvor der hvert sted er et tilhørende bord placeret i smukke, naturrige omgivelser.
Hvert af de 16 borde tilbyder et varieret udbud af drinks, som er baseret på den natur, der omgiver det enkelte område.
De naturinspirerede drinksopskrifter er lavet af nogle af Sveriges førende drinkseksperter, heriblandt Emil Areng og den internationalt prisbelønnede bar, Tjoget.
Barkonceptet har fokus på at fremhæve lokale, svenske smage samt skabe gør-det-selv opskrifter baseret på råvarer fra den svenske natur, og er en fortsættelse af The Edible Country, som er verdens største gør-det-selv gourmetrestaurant.
Tanken bag The Drinkable Country er, at gæsterne selv kan skabe deres drikkeoplevelser med opskrifter fra drinkseksperterne eller med hjælp fra en lokal guide. Samtidig kan man nyde den svenske natur og forhåbentlig få øjnene op for de mange skønne steder, som Sverige gemmer på.
Her kan du læse mere om The Drinkable Country, som lanceres af Visit Sweden. Book et af de 16 borde her.