Henning Larsens tegnestue laver nyt kulturhus på Færøerne

I Klaksvik på Færøerne bliver et nedlagt posthus omdannet til et nyt kulturhus. Kulturhuset bliver tegnet af Henning Larsens tegnestue og skal danne ramme om et mangfoldigt kulturliv.

Henning Larsen Architects illustration Klaksvik Færøerne

© Henning Larsen Architects

Den næststørste by på Færøerne, Klaksvik, får et nyt kulturhus.

Kulturhuset bliver Klaksviks første af slagsen og skal udover månedlige byrådsmøder bruges til alt fra konferencer til kunstudstillinger. Derudover er det håbet, at huset kommer til at fungere som et kulturelt mødested for byens ca. 5.000 indbyggere.

Det er Henning Larsens tegnestue, Henning Larsen Architects, der blandt 154 forslag er blevet valgt til at udvikle et område på 150.000 kvadratmeter i Klaksvik.

Henning Larsen Architects illustration Klaksvik Færøerne

© Henning Larsen Architects

Knytte Klaksviks kvarterer sammen

Udover der nye kulturhus, skal Henning Larsen Architects udvikle boliger, kontorer butikker og et søfartsmuseum på arealet. Idéen er at knytte tre kvarterer sammen, der har hver deres tema – et urbant område med butikker, bibliotek og caféer, et grønt område og et område med en maritim identitet, hvor kulturhuset og søfartsmuseet kommer til at ligge.

Henning Larsen Architects illustration Klaksvik Færøerne kulturhus

© Lokale- og Anlægsfonden

Forventes færdigt i 2020

På Færøerne er afstanden mellem professionelle og amatører ikke særlig stor, og det skal Kulturhuset give udtryk for. Det skal blandt andet signaleres i Kulturhuset ved at placere en scene i kulturhuset tæt på et værksted.

Kulturhuset kommer til at koste i alt 45 mio. kr. at etablere. I øjeblikket foregår det meste af arbejdet på tegnebrættet. Byggeriet til kulturhuset går i gang til august og forventes at stå færdigt medio 2020.

Relaterede Artikler