
14-årig vinder: Panton tegning min mors fødselsdagsgave
14-årige Trine har vundet BO BEDREs konkurrence om en personlig tegning fra designeren Alfredo Häberli til Verner Panton.
Af- Jeg hedder Trine, og jeg er 14 år gammel. Min mor Malene har 50 års fødselsdag, og dette er den perfekte gave.
Sådan begynder 14-årige Malene sin mail til BO BEDRE, hvor hun forsøger at overbevise redaktionen om, at hun skal vinde en tegning lavet specielt til BO BEDRE af den schweiziske designer Alfredo Häberli. Tegningen er en personlig hilsen til den danske designer Verner Panton, som boede mange år i Schweiz.
– Jeg så engang en annonce med Alfredo Häberli, og min mor forklarede, hvem han er, og at hun rigtig godt kan lide hans design, skriver Trine videre i mailen.
Da BO BEDRE besøger familien for at aflevere tegningen forklarer Trine, at hun jævnligt besøger bobedre.dk.
– Da jeg så videoen med Alfredo Häberli vidste jeg, at min mor ville blive rigtig glad for tegningen, siger Trine.
Trines mor, Malene, er selv designuddannet i Frankrig, og har bl.a. skrevet en PhD om lys, hvor Verner Panton spillede en stor rolle.
Da jeg studerede i Frankrig, var det Verner Panton, alle var interesserede i. Det er nok derfor, jeg har fået et særligt fokus på ham, fortæller Malene, der naturligvis selv har Panton-stole i sit hjem.
Dem købte jeg for mange år siden. Jeg har sagt, at jeg hellere vil bruge mine penge på flotte ting og så spare på maden og alt muligt andet. I hvert fald indtil jeg fik børn, griner Malene.