Sådan så julen ud det år du blev født

Julen er altid blevet fejret i stor stil på BO BEDRE. Siden bladet kom på gaden i 1961 har de skiftende redaktioner hvert år ryddet forsiden for julen i december måned.

Inde i bladet har julenummeret altid været spækket med jul. Det er reportager om julepyntede hjem, julemad, juleklip, juleborde - alt, der dufter bare lidt af jul.

Følg med på denne rejse tilbage i tidsmaskinen igennem BO BEDRE's første 39 år. Nogle af julebillederne ser bedagede ud, andre af de gamle opslag fra BO BEDRE ligner noget, der måske stadig i dag kunne få spalteplads.

Det siger dels noget om, at tiderne skifter, men ligeså meget, at den danske jul er præget af bestandighed og sejlivede traditioner.

Julekagerne var også "gammeldags" i 1962. Her er kringledejen brugt til at forme noget, der skal ligne et juletræ, men nok mere ligner en slange. Måske er det grunden til, at denne julekagevariant ikke har fået en blivende plads i den danske julekagekanon.

Fondue var festligt og fornøjeligt i 60'erne og en dark horse til menuen på en af juledagene i 1963.

Nostalgiske tilbageblik dukker jævnligt op i de tidlige numre af BO BEDRE.

Bladets hovedfokus har altid været moderne interiører, men i julenummeret bliver der alligevel altid gjort en undtagelse - også på denne retroforside fra 1964.

Mix af nyt og gammelt på forsiden fra 1965 med bagudskuende emaljerede kaffekander og røde dørslag - under skæret fra en moderne PH-lampe.

Glaserede æbler lever i dag i et beskyttet reservat i Tivoli og på landets mange julemarkeder. i 1966 var de endnu ikke helt fortrængt af Haribo og Lagerman ude i den virkelige verden.

Folkelig rødternet jul med svenske røde kuglestager.

Julemadgaver i form af ønskekurve var et emne i 1968 med både bedstemors og bedstefars ønskekurv.

Opslaget rummer også et lidt aparte bud på "Ungkarlepigens Ønskekurv". Den indeholder blandt andet en Vinho Verde, 1 dåse vakuumpakket kaffe og en hamburgerryg.

Jul anno 1969.

Mon ikke sådan en flæskesteg også nemt kan finde vej til julebordet i dag?

Lav selv julegavedesignet her slog vist ikke rigtigt an.

Brændevin i klukflasker og bloklys direkte på bordet. God machojul!

Er der måske en hilsen fra animationsfilmen Bennys Badekar (fra 1971) i de bebrillede stjerner i den hængende juledekorationen?

En julekagemand?!

Scene fra et juleægteskab - med barn.

Det kan være vanskeligt at finde på nye ideer hvert år til julekonfekt, som også er genkommende indslag i BO BEDRE's julenumre.

Varianten med håndmadderne med rullepølse og spegepølse i marcipan var dog en enlig svale i 1976 og noget, der aldrig er blevet gentaget siden.

Et julebord med gran og røde lys. Det kunne man også se i dag. Det afsyrede vitrineskab er derimod noget, der skriger 70'erne. Dem så man allevegne i det årti.

Stemningen af juleaften i dette opslag fra 1978 er arketypisk. Sådan vil juleaften også se ud i mange hjem i år - hvis man lige trækker pagehåret fra.

I 1979 var restauranter med buffet blevet et stort hit. Så det var oplagt at prøve den detalje af i bladet som inspiration til julefrokosten.

Bondebrød blev vistnok ikke den store glædesspreder som madgave det år.

Først skal brødet styles, siden skal det vises og spises.

Inspiration til julepynten fyldte meget i 1982, hvor der fulgte et stort indstikshæfte med i julenummeret. Det var fyldt med 104 juleideer.

De pæne børn i matrostøj ligner noget fra Peters Jul. Det samme kan man ikke sige om julemandskalenderen.

Cirka hvert andet år er der et opslag med en juleand i de ældre numre af BO BEDRE. Ofte optræder juleanden med udklippede kokkehuer på benene. Fløderanden med mandler må være stand-in for risalamanden.

Hvis der ikke stod 1985, havde du så kunnet gætte årstallet? Denne julestue ligner noget, der kunne repræsentere flere forskellige årtier.

I firserne var high tech det store buzzword. Det kan man se i nogle af det års juleborde.

Tidløse adventskranse.

Tidsløse honningkagehjerter.

Og så kom mikrobølgeovnen til. Det blev straks udnyttet til opskrifterne til julefrokosterne.

Vil du vide, hvornår små juletræsdekorationer i potte gjorde deres indtog? Cirka 1990.

Alt skulle være gustaviansk hvidt i 1991. Også juletræet.

Rumdufte var et nyt fænomen i 1992. Det er faktisk lige præcist, hvad der står i underrubrikken på dette opslag.

Tiden er eklektisk og postmoderne i 90'erne. Nu kan man selv vælge sin egen jul. Billedrige artikeltyper, der handler om jul i flere forskelllige stilarter, begynder at blive et genkommende indslag i BO BEDRE i 1990'erne.

Designet luksusjulepynt i ædle materialer begynder også at fylde mere - som f.eks. julelyseholdere i messing belagt med 24 karats guld. Sådan beskrives en lyseholder fra Royal Copenhagen i dette opslag fra 1994.

Juletraverne til julebordet - som and og flæskesteg - suppleres løbende med saltvandsinsprøjtninger fra fusionskøkkenet. Her er der nye bud på juleretter med både kinakål og kinarejer som ingredienser.

Rød er ikke længere enerådende som julens farve. I postmodernismens ånd kan man i 1996 nu selv vælge sin foretrukne julefarve. Det træk gør sig efterhånden sig mere og mere gældende i de juleborde, som hører til kernestoffet i BO BEDRE's julenumre

Nye impulser til julemaden.

"Dekoratør" er der næppe nogle, der kalder sig selv i dag. Nu hedder det "stylist". Stylisterne/dekoratørerne bliver op igennem 90'erne i stigende grad bidragsydere til julehyggen.

Madstylisterne bidrager også med impulser til julemaden.

Fast Food har bidt sig fast og har fået en vis accept som kulinarisk fænomen i slutningen af 90'erne. Men.... Hvis der er noget, der ikke er slow food - så er det juleanden. Og så alligevel ikke...

Denne juletræstype fra årtusindeskiftet slog ikke rigtig an.