julekalender pakkekalender minimalistisk jul
© Kira Brandt. Styling: Gaia Brandt

Lav en flot, minimalistisk pakkekalender

Arranger årets pakkekalender på en dekorativ måde, der pynter i hjemmet.

Minimalistisk pakkekalender

Der er ikke længe til 1. december, og det betyder, at der snart skal være styr på pakkekalenderen, hvis der skal laves sådan én. Det kan være svært at finde en smart måde at arrangere kalenderen, men det kan gøres nemt og smertefrit med en opslagstavle og 24 kuverter.

julekalender pakkekalender minimalistisk jul
© Kira Brandt. Styling: Gaia Brandt

Det skal du bruge

  • Hvide kuverter
  • Opslagstavle betrukket med hør
  • Knappenåle
  • Ark med skrabebogstaver

Sådan gør du

  • Hvis du ikke allerede har en overtrukken opslagstavle, kan du hurtigt lave én med en blød masonitplade, et stykke hørstof og nogle søm eller betrække en helt almindelig opslagstavle.
  • Starte med at overføre de sorte tal fra arket med skrabebogstaver til kuverterne.
  • Arranger de hvide kuverter på opslagstavlen i snorlige rækker - du kan eventuelt vælge at blande rækkefølgen på datoerne, så modtageren skal lede lidt efter den rigtige kuvert.
  • Gem små gaver, beskeder eller ledetråde til at finde gaverne i kuverterne, og lad opslagstavlen hvile op ad væggen på en kommode eller på et lille bord, så den kan pynte i hele julemåneden.