
Kalenderkrans med lys – ét til hver dag
Kalenderkransen er en juletradition i Annette von Einems familie. Se her, hvordan du laver den.
AfAnnette Von Einem
Kalenderkransen er i min familie julens tradition. En tradition, som jeg har båret videre, og hver dag i december måned tænder min søn og jeg ét lys sammen. En hyggelig julestund.
Lysene i den store krans danner en smuk skulptur, og skaber også et overblik for børnene for hvor mange dage der nu er tilbage til d. 24 december.
Du skal bruge:
- Stor grankrans - mål efter ønske
- Gran, nobelis
- Grene , fine fyrregrene
- 24 små julelys
- 24 lusholder på spyd
- Vinceltråd
- Julekugler
- Små fyrrekogler
- Limpistol
- Agern
- Læderstjerner
- Mos
Sådan gør du:
- Først klippes gran i forskelige størrelser. Derefter bindes vincel tråd om halmkransen - du binder gran yderst og inderst på kransen, og på et lille stykke på toppen bindes mos - det hele sker samtidig. Du kan også købe en stor krans hos blomsterhandleren.
- Der hvor der er mos skal koglerne limes. Det giver en fin effekt at får koglerne til at tone ud i kransen - dvs flest på mos og lidt mindre antal ud til siderne.
- Når koglerne og agern er limet på skal alle 24 lys placeres
- Så gælder det pyntes. Jeg har valgt at lægge en fin fyrgren på det halve af kransen - enderne har jeg dyppet i trælim og derefter i glimmer. Det giver en flot effekt.
- Dernæst er placeres stjerne og kugler jævn fordelt på kransen. Det samme gælder kuglerne.
- Sidste pyntelige detalje er de 3 store stjerner, to i front og én bagerst.
Få mere inspiration på Annete von Einems Facebook-pop-up-butik