Jul i skovens dybe stille ro
Det er som i et eventyr. Dybt ude i skoven inde i det fredfyldte hus er Anne-Dorthe sammen med sin mand Niels og børnene Olivia, Otto og Bob ved at pynte op til jul.
AfElisabeth Kruse, GlottiPress
©
Kira Brandt
Vi er på besøg dybt i Sønderskov nord for Birkerød i familiens arkitekttegnede træhus fra 2007.
- Julen betyder først og fremmest tid med vores børn, familie og venner, siger Anne-Dorthe, der dog ikke forklejner den gode mad, julestemningen og det ekstra fokus, der stilles på hjemlige og nationale traditioner i julen.
- Og så er Olivia, der til daglig bor i Berlin, også hjemme. Der er fredfyldt og langt til nærmeste nabo på den 5300 m2 store naturgrund, der omfatter både skov og sø. Huset i skoven er tegnet af arkitekten Mikael Mammen.
- Det var relativt nybygget, og indretningen passede perfekt i forhold til vores behov, så vi har stort set kun malet og ordnet småting, siden vi overtog og flyttede ind.
- Da vi fik lyst til at flytte bort fra det traditionelle villa- kvarter, søgte vi på boligmarkedet i en længere periode, siger Anne-Dorthe. Men der var en række forbehold og afvejninger for familien, der boede fem minutter fra drengenes skole, havde låge til skoven og legekammerater på vejen.
- Derfor var det svært at finde noget, som kunne slå det, som vi allerede havde. Men det kunne det her atmo- sfæriske træhus i Sønderskoven, endda med flere længder foran rigtig mange andre huse, vi havde set på. Fordi, lige præcis her fik vi alle den dér udefinérbare fornemmelse, når du har fundet det rigtige. Lige præcis her kunne vi se os selv stortrives, siger Anne-Dorthe, der med en fortid som chefproducer og stylist på diverse tv- studier har stået for indretningen. Det er 5 år siden, hun stoppede på Nordisk Film. I dag er Anne-Dorthe direktør i sin egen virksomhed, som fremstiller Natursutten.
- Julen er en dejlig tid. Lillejuleaften finder og fælder vi et juletræ. Juleaften om morgenen tager vi træet indendørs, og så pynter børnene det med gamle glaskugler i hobetal, mens vi danser rundt til julemusik, forbereder julemad og spiser lidt samtidigt. Det er altid rigtig hyggeligt!
- Der kan sagtens være forskel i juleforberedelserne fra år til år. Og en enkelt jul valgte vi at rejse og holde jul langt hjemmefra. Det er spændende at være nysgerrige tilskuere til juletraditioner i fjerne egne.
- Til jul pynter vi op i hjemmet med få, men gode ting. Det 1 meste er gammel pynt, men hver jul sniger der sig også lidt nyt ind mellem planter og grønt. Vi starter som regel med at pynte huset omkring advent oven på en traditionsrig kransebinderdag hos en god veninde.
- Stilen er aldrig den samme, men farverne hvid og grøn går ofte igen. Min yndlingspynt er de gamle røde nisser af plast, som har været Olivias oldemors. Stemningen omkring julepyntningen tager ofte udgangspunkt i årets udvalg på Grønttorvet.
Anne-Dorthe er glad for hele huset, men påpeger, at det ikke er til at komme uden om det helt centrale familierum, der rummer køkken, spisestue, stue og arbejdshjørne, og så den indskudte etage i ét forløb.
- Langt de fleste af husets kvadratmeter bruges her, hvor familien er sammen og alligevel med mulighed for at være beskæftiget med hver sit, fortæller Anne-Dorthe, der elsker sit hjem i skoven.
- Juletræet, som vi selv fælder, vælger vi meget omhyggeligt. Vi skiftes til at bestemme, om træet skal være ædelgran eller rødgran, det er vi nemlig ikke enige om. I år blev det en næsten fire meter høj ædelgran. Juleaften tænder vi lysene på det pyntede træ og igen nytårsaften. I år er lysene af bivoks. Ellers bruger vi altid den gamle hyggelige julepynt, glaskugler, fugle og kogler. Nytårsdag sætter vi træet udenfor igen.
- Men nissen og familiens fem høns bidrager også med lidt gaver til Bob. Selv er jeg altid glad for mine gaver, især når afsenderen har brugt tid på at finde noget lige præcis til mig. Men jeg synes faktisk, glæden ved at give er den langt største gave.
Bob kommer ofte hjem med ting og sager fra skolen. Som regel er det noget skønt og skævt. Og den stolthed, hvormed han bringer det til huse, er det hele værd. Olivia er meget kreativ og har i år stået for at tegne alle til og fra-kortene. De er helt forrygende og unikke.
- I julen prioriterer vi først og fremmest tiden sammen med børnene, vennerne og familien. Siden kommer al den gode mad af gode råvarer. Vi er begavet med den bedste økologiske gårdbutik, Stengården, der er meget tæt på, hvor vi bor, og så besøger vi gerne julemarkederne i nærheden.
- I år, når vi har dækket op, sidder vi seks omkring julebordet; os fem og mormor. Nogle gange er morfar og hans kone også med. De bor i Irland. Men vi har også hygget os med at invitere venner og naboer. Det har altid været lykkeligt og skægt. En del af julehyggen er også et par gode gamle amerikanske julefilm. Første juledag elsker vi at gå i nattøj og lave så lidt som muligt. Og hvis der er tid, tager vi også på julemarkeder.
Duften af gløgg, kanel og julebag vidner om, at julen er kommet til det hyggelige træhus i den dybe sneklædte skov.
Familien valgte at male væggen sort omkring pejseindsatsen fra Rais. Tæppet foran pejsen er et Beni Ouarain fra Kirsten Fribert, og er et marokkansk berbertæppe fra Atlasbjergene. Sofabordet med grøn marmorplade på messingben er “O Table” fra OX Denmarq. Bivokslysene på træet er fra Fairtrees. Lysestagerne er en blanding af arvestykker og loppefund. Papir, bånd og mærkater er fra Jakodan. Origamistjernerne på træet er fra Stjernestunder.
©
Kira Brandt
Anne-Dorthe i en poncho fra en rejse i Bolivia og vanter fra Royal Greenland.
Huset set fra nordøst.
©
Kira Brandt
Bivokslysene på træet er fra Fairtrees.
©
Kira Brandt
Julegaven til morfar er pakket ind i papir, bånd og mærkater fra Jakodan.
©
Kira Brandt
Ghost 16-sofaen er fra italienske Gervasoni og designet af Paola Navone. Lampen Giant 1227 er fra Angelpoise og er oprindeligt designet af George Carwardine i 1934. Collagen/kunstværket er af Anika Lori. Kvadrat-reolen er fra Aage Bruun & Søn.
©
Kira Brandt
Tæpperne i stuen er henholdvis et Beni Ouarain og to Boucheroutie fra Kirsten Fribert. Adnet Circulaire-spejlet er en reproduktion af et art deco-spejl, som Jacques Adnet desgnede for Hermes i 1950, men som nu produceres af Gubi. Bemærk trappen til 1. sal, hvor familiens ønske er at indrette et bibliotek.
©
Kira Brandt
Repos på 1. sal med Eiermann2-skrivebord af den tyske arkitekt Egon Eiermann designet i 1965. Fiberglass Dowel Arm Shell-stolen er designet af Charles og Ray Eames. PH 4/3-bordlampen er tegnet af Poul Henningsen i 1966. Lyngbyvasen er købt på auktion og er en original fra 1930’erne fremstillet af Lyngby Porcelæn.
©
Kira Brandt
På kommoden står en hest fra 1898, der er et forstudie til en bronzeskulptur af den kvindelige billedhugger Agnes Lunn.
Bogstav med lys, Vegaz fra italienske Seletti. Juletræerne købt på en amerikansk webshop. Etch-lysestage fra Tom Dixon.
Fiberglass Rocker Arm Shell-stole designet af Charles og Ray Eames. Værket Wallpaper er af Julie Nord. Mini Wire-bordet, der kan skimtes i hjørnet, er også designet af Charles og Ray Eames.
©
Kira Brandt
Den gamle udgave af Peters Jul kommer frem hvert år i december.
©
Kira Brandt
Spisebord og gammel fabrikslampe fra nedlagt butik købt i Berlin Mitte er fra Objets Trouvés. Lava Boards fra Made a Mano. Juletræerne i vinduet er udført af sønnen Bob. Glaspynt/ophæng er fra Artilleriet.
©
Kira Brandt
Køkkenet er fra Koch Køkken. Model Sjælsø i Rio Palisander med brunerede messinggreb. Kagehuset i vinduet er købt som sæt på Amazon.
©
Kira Brandt
Skulpturen er et arvestykke fra Niels’ mor. Den brune glasvase er et loppefund.