Her er årets Julemærke 2020
Temaet for årets Julemærke er både højaktuelt og symbolsk.
AfJulemærket 2020
Julemærkefonden har netop løftet sløret for dette års Julemærker. Men faktisk er det for læsere af BO BEDRE ikke helt en nyhed. Med dette års store julenummer, der er i butikkerne nu, får man nemlig 10 megamærker gratis med.
Årets Julemærke har genforeningen og fællesskab som tema og markerer, at det i år er 100 år siden, at Sønderjylland kom tilbage til Danmark.
Og netop fællesskab er et stærkt tema for året 2020, hvor vi alle sammen har lært at være "sammen, hver for sig".
Opgaven med at tegne Julemærket er særligt udfordrende, fordi man skal ramme et motiv, der fungerer både som en helhed og som 47 små selvstændige mærker. Den opgave har illustrator Tomas Björnsson i år taget på sig.
Julemærkefonden modtager kun meget lidt i offentligt tilskud, og er derfor helt afhængig af bidrag fra privatpersoner – så overvej, om du vil hjælpe med et bidrag til Julemærkehjemmene – det handler julen jo også om. Det gode hjerte. — Erik Rimmer, chefredaktør BO BEDRE