Bo Bech: Julen skal være som den plejer

Bo Bech har med ganske få udsving holdt den samme jul i 46 år. Og det er præcis, som det skal være.

BO BEDRE jule podcast Bo Bech
© Katja Leth Atzen

Bo Bech er kok, restauratør og kogebogsforfatter - men julen er ikke der, hvor der bliver eksperimenteret i Bech-køkkenet. Julen har nemlig en form, som der ikke skal pilles ved.

Der har dog været en lille smule afvigelse fra formen, i årenes løb.

– Igennem tiden har der været en gås, der har sneget sig ind, der har været en vildand, der har været vildsvin i stedet for flæskesteg. Der har været sådan nogle... altså jeg vil kalde det smuttere, fortæller han.

Og hvis man tror, at det er Bo der svinger kødgryderne juleaften, så tager man fejl.

– Jeg startede i kokkelære i 1994 og der var lige en 3-4 år, hvor jeg helt naivt overtog julen gastronomisk og så skulle jeg prøve alt muligt fancy - og det er jo helt forkert.

I julen skal man nemlig kigge tilbage og det er netop dét, at julen altid er ens, der giver den værdi.

Hør Bo Bech fortælle om sin jul i familiens skød, i BO BEDREs nye julepodcast, Min Jul.

LÆS OGSÅ: BO BEDREs nye julepodcast: 4 kendte danskere deler deres jul

Du finder podcasten i din podcast-app, hos Soundcloud eller du kan høre den herunder.

Podcasten er sponsoreret af Karen Blixens Jul af Rosendahl. Se kollektionen hos Rosendahl.

© Rosendahl