Art deco-jul

Vi slutter året af med at pynte op til jul med den stærkeste trend i 2015, nemlig stilen fra art deco’ens årtier 1920-1930’erne. Men i en ny og moderne kontekst med guld og grønt som elegant omdrejningspunkt. Pynt op til jul med stilen fra art deco’ens årtier 1920-1930’erne. Men i en ny og moderne kontekst med guld og grønt som elegant omdrejningspunkt.

Borddækning
© Birgitta Drejer
Bordet er dækket med noget nyt og noget brugt. Bordkortet er et juletræ, der er klippet i karton. Ved hver kuvert er der lagt en juleske og -gaffel med indgraveret navn og årstal, svarende til gæstens fødeår. Guldbestikket lægges på stofservietter, der er foldet på langs og hænger ned fra bordets kant. De grønne farvede Art Deco- og Windsor-vinglas har stilk og kantet fod. Service, Dagmar, og juleskeer og -gafler er fundet antikvarisk. Windsor-glas samt hvidvinsglas er fra Art Deco. Flora-stel og guldbestik fra Royal Copenhagen. Lys og lysestager fra Ester & Erik. Stofservietter fra Georg Jensen Damask. Kande fra Tom Dixon. Juletræet er her erstattet af et cedertræ monteret fast til en træstub lagt ned i en glasvase, som faktisk er en lampeskærm fra Design By Us. Stole fra Designers Guild. Bagest ligger gaverne pakket i æsker og velourstof med store, fyldige sløjfer.

Borddækning
© Birgitta Drejer
Hjemmelavet pynt på træet laves af A4-papir i grønt, guldfolie, karton, papirrest samt guldsnor til ophæng. Papirresten er printet ud fra nettet (søg på Google ved at skrive “art deco papir”, vælg det mønster, som passer dig bedst, og print). Klip ud i både karton, papirrest og folie. Lim stykkerne oven på hinanden. Klip hul foroven med en hultang, træk tyndt guldbånd igennem som ophæng.

Grønt glas
© Birgitta Drejer
Julepyntet vase med gæslinger. Bind bredt velourbånd omkring en af grenene. Klip båndet til, og lad enderne være lange. Dobbeltvævet velourbånd fra Handler. Vase fra Holmegaard. Bord fra Design By Us.

Julekrans
© Birgitta Drejer
Skab en julekrans med 12 lys af en halmkrans, pudemos, vindseltråd, romerhage. Desuden 12 lysegrønne stearinlys, elefanttråd, en tang samt en rund genstand til at vikle elefanttråden omkring, passende til stearinlysets tykkelse. Klip et passende stykke vindseltråd. Vikl tråden omkring bunden af hver buket pudemos, saml enderne, og vikl dem om hinanden. Stik romerhagen langs siden af buketten, og sæt den fast til halmkransen. Fortsæt på samme måde, til hele kransen er dækket med pudemos. Sæt tre lys i hver af de fire "hjørner".

Elegante glasvaser i smukke farver
© Birgitta Drejer
Enkelt og dekorativt står disse skønne Murano-vaser på rad og række. Kom en kvist cedertræ i den ene og en sukkulent i den anden. Vaserne er fra Klassik Moderne Møbelkunst.

Cocktails
© Birgitta Drejer
Bland et par julecocktails og servér dem med stil ... Cognac Champagne Tranebær Sukkerknald Pynt: Stjerneanis Sukker Citron Læg sukkerknalden i bunden af cocktailglasset. Hæld cognac over. Tilsæt tranebærsaften. Fyld glasset op med champagne, og pynt med stjerneanis. Sukkerkant på glassene fra Holmegaard: Kom sukker i en dyb tallerken. Pres citronen, og kom saften i en dyb tallerken. Dyp glasset heri, og dyp derefter i sukker.

Julekort
© Birgitta Drejer
Det er altid en fornøjelse at få et hjemmelavet julekort. Glæd din familie og venner med et kort, du selv har brugt tid på. Brug: saks, mosgummi, dobbeltklæbende tape, stempelpude, nål uden spids (vævenål) samt et skruelåg eller lignende. Sæt tapen fast til mosgummiets bagside. Tegn et par trekanter formet som juletræer på fod. Klip træerne ud, og prik huller med vævenålen. Fjern folien på bagsiden af de udklippede juletræer, og lim fast til låget som en stempelpude. Kom farven på stempelpuden og tryk motivet på en kuvert eller julekort. Materialer fra Panduro Hobby.

Til og fra-kort
© Birgitta Drejer
Find kreativiteten frem, og lav små kort af papirrester, guldfolie, karton og guldbånd. Skriv herpå med sort tusch. Materialer fra Panduro Hobby.