
Art Deco: Hvad er Art Deco og hvordan indretter du bedst med stilretningen?
Art Deco kommer af den franske betegnelse Art Decoratif, der betyder dekorativ kunst. Stilretningen opstod i kølvandet på 1. Verdenskrig, hvor man havde brug for forandring. 100 er senere er den stadig træfsikker og højaktuel. Se bare her.
Af — 10. januar 2025Hvad er Art Deco?
Er du forvirret over Art Deco som stilretning, forstår vi dig godt. Stilretningen er nemlig et sammensurium af flere forskellige stilarter, men fælles for dem alle er overdådigt design, luksus og ekstravagance.
Art Deco fik sit indtog i Europa i kølvandet på 1. Verdenskrig, hvor man søgte forandringer – også i hjemmet. Her brugte man Art Deco til at symbolisere fremgang og lysere tider.
Navnet er en forkortelse af den franske betegnelse Art Decoratif, der betyder dekorativ kunst. Og det er da også sådan, Art Deco bedst beskrives: som funktionelt og moderne design, der samtidig har et tydeligt dekorativt islæt, der emmer af elegance.
Bløde former, taktile materialer og metalliske farver er alle at finde indenfor Art Deco-retningen, og kontrastfyldte, geometriske mønstre i fx sort-hvid kan også kendetegnes som Art Deco-stil.
I dag har mange af de store møbelvirksomheder taget Art Deco-stilretningen til sig. Det kommer blandt andet til udtryk i organiske møbler som fx loungestole, sofaer i velour, lysestager og/eller lysekroner i messing og kunstværker i markante farver, der sender kærlige nik til Bauhaus-stilen.