
Sådan dyrker du et klementintræ i stuen
Bring noget af syden ind i din stue eller dit køkken med et smukt klementintræ. Det smukke træ med de farverige frugter er nemt at holde indendørs. Få her de bedste tips til, hvordan du skaber de bedste forhold for et klementintræ i stuen.
AfBring noget af syden ind i din stue eller dit køkken med et smukt klementintræ. Det smukke træ med de farverige frugter er nemt at holde indendørs og er en smuk dekoration i sig selv.
Hvad er en klementin
Det kan være svært at kende forskellen på de efterhånden mange og populære former for citrusfrugter. Måske særligt mandariner og klementiner, men det er faktisk ikke helt så svært, hvis man ved hvad man skal kigge efter.
Kort fortalt er en klementin en mandarin-sort, hvorimod at en mandarin er sin egen. Klementinen er kendt som den kerneløse mandarin, da den typisk har ingen eller meget få kerner i sig, i modsætning til mandarinen som ofte indeholder flere kerner.
Der findes dog sorter af klementiner som indeholder kerner, men de mest udbredte sorter er de kerneløse. Klementiner tilhører også gruppen af frugter, der er lette at pille (easy peelers), hvilket gør det til en oplagt og let tilgængelig spise, når de modnes sent i efteråret og i vinterperioden.
- Klementintræer, der står indendørs har brug for en smule gødning året rundt. Gød med en gødningsblanding, der er lavet specielt til citrustræer. Denne slags træer har ikke en såkaldt “hvilende fase”, så de kræver løbende gødning.
Træer op til 90 cm skal gødes ved at drysse ca. 3 dl. gødning oven på jorden, nogle cm fra stammen. Træer der er op til halvanden meters højde gødes ved at drysse ca. 6 dl oven på jorden. Vand med det samme efter påføring, så gødningen bliver optaget i jorden. Gentag gødningen hver to til tre måneder.
- Dit klementintræ har også behov for at blive beskåret. Benyt en beskæringssaks, som du har rengjort i en opblanding med 10 % blegemiddel. Klip de små skud, der udspringer langs stammen på træet. På den måde opstammer du dit klementintræ på en pæn måde.
Klip også visne eller døde grene af, fjern dem så tæt på stammen som muligt. Knib toppen af skuddene af, når ny vækst vises i foråret for at fremme en fuld og afbalanceret vækst. Indendørs citrustræer kan tåle beskæring til enhver tid for at opnå den ønskede form eller størrelse.
- Vær opmærksom på træet og hold øje med almindelige indendørssygdomme og skadedyr, herunder bladlus og mider. Hvis træet skulle være smittet, kan du tage træet udenfor eller sætte det i et badekar, og derefter sprøjte bladene med en skarp stråle af vand for at fjerne skadedyrene.
Hvis du sætter dit clementin træ udendørs om sommeren, skal du sørge for at skylle bladene, før du bringer træet tilbage indendørs for vinteren.
Hvad kan jeg bruge klementiner til
Klementiner er ikke kun en lækker frugt, du kan nyde som mellemmåltid eller som en opfriskende snack. Du kan bruge klementiner og mandariner i mange forskellige sammenhænge i madlavningen. Fugten er kendt for sin friskhed og fungerer aldeles godt i en blandet salat.
Du kan også bruge skiver af den kerneløse klementin som spiselig pynt på smørrebrød og til varme retter.
Er klementiner sunde?
Frugten som vi kender den har et forholdsvis højt indhold af både A-vitamin og C-vitamin og omkring 12 andre vitaminer i et mindre omfang. Det er en frugt, der indeholder lidt af alt det gode, vi som mennesker har brug for i de kolde vintermåneder.
Klementiner indeholder også rørsukker, druesukker og frugtsukker, som er det søde vi kan smage I frugten. Det syrlige kommer fra vinsyre, citronsyre og æblesyre.
Kilder: eksotiskefrugter.emu.dk, www.ehow.com