22 fantastiske spisebordsstole
Spisebordsstolen er det møbel i hjemmet, som du tilbringer allermest tid med. Det er derfor vigtigt, at dine spisebordsstole er behagelige at sidde på og samtidig har et lækkert design. Se vores bedste forslag her.
Af
Spisebordsstolen - hjemmets vigtigste element
Spisebordsstole er et af de vigtigste møbler i hjemmet. Det er her, vi samles om dagens måltider og tilbringer tid med vores nærmeste.
En god spisebordsstol skal både have et tidløst design, men også være produceret i materialer, som holder i mange år.
Når du er på udkig efter nye spisebordsstole, er der en række ting, du skal tage højde for - både sædehøjde, bredde, dybde, samt hvilken stil du foretrækker.
Her får du 22 bud på din næste spisebordsstol.

J18 stol designet af Børge Mogensen
J18 stolen fra FDB Møbler er designet af Børge Mogensen i 1944. Stolen er inspireret af den klassiske windsorstol fra England, som har et massivt udskåret sæde og pindelignende ben og ryglæn. Stolen er derfor designet med en lille hældning, som gør den mere komfortabel at sidde på.
J18 eg, 3.499 kr., FDB Møbler

Bastian spisebordsstol fra Living&more
Bastian-stolen er designet med et polstret sæde og et behageligt buet ryglæn, som sikrer, at du sidder godt i flere timer. Spisebordsstolen er lavet i FSC-certificeret egetræ og gråt tekstil, der giver et lyst og nordisk udseende, som passer ind i mange indretninger.
Bastian, 999,00 kr., Living&more

J45 stol designet af Børge Mogensen
J45 fra FDB Møbler er et af Børge Mogensens mest ikoniske værker. Stolen er kendt for sit bøjede ryglæn, der danner en organisk skal, hvilket gør stolen meget behagelig. Og som en bonus er spisebordsstolen er Svanemærket.
J45, 3.499 kr., FDB Møbler

J80 designet af Jørgen Bækmark
Den velkendte J80 fra FDB Møbler er designet af Jørgen Bækmark. Stolen fungerer som en fritstående stol, der er komfortabel at sidde i over længere tid, da den er fremstillet i kvalitetsbevidste materialer, herunder flet og massivt træ. Spisebordsstolen findes i flere farver og fås også med armlæn.
J80, 3.999 kr., FDB Møbler

Referencer til 1960'erne
Skovbys spisebordsstol #825 har et moderne og nutidigt udtryk, men har hentet sin inspiration i midcentury-perioden, så der er spor af nostalgi og referencer til dansk designs guldalder i 1950-1960'erne. Den rundede ryg og det polstrede sæde giver fantastisk støtte og komfort til hele kroppen.
SM825, 2.239 - 2.799 kr., Skovby

En moderne klassiker
CORDYARD-spisebordsstolene af Esben Pilgaard Jørgensen er et tidløst design med et moderne twist. Derudover er stolene produceret i EU af genanvendeligt stål og FSC-certificeret papirflet. Stolene fås både med og uden armlæn.
CORDYARD, 2.490 kr., MAKE Nordic

J48 designet af Poul M. Volther
Poul M. Volthers J48 stol er en genkendelig klassiker, som skiller sig ud fra mange af de ikoniske FDB-stole. De tre vandrette rygstykker skaber et udtryk, som er modsat de klassiske spisebordsstole, der ofte er designet med lodrette linjer. Det skaber et elegant og genkendeligt udtryk, samtidig med at det giver en god siddekomfort.
J48, 3.899 kr., FDB Møbler

Arkitekttegnet og minimalistisk stol
Spisebordsstolen J111 er designet af Poul M. Volther og håndlaves i Danmark af FSC-certificeret egetræ. Den er helt enkel og har en høj siddekomfort, og passer perfekt til den nordiske stil.
J111, 1.990 kr., MAKE Nordic

J175 designet af Isabel Ahm
J175 Åstrup er en upolstret spisebordsstol i eg designet af Isabel Ahm til FDBs klassiske møbelserie. Spisebordsstolen er ret minimalistisk og samtidig utrolig praktisk, da den kan holde til en del slid.
J175, 3.999 kr., FDB Møbler

Design-selv spisebordsstol
Denne unikke stol er en af de nyere tilføjelser til byWirths Scala-serie. Det specielle ved spisebordsstolen er, at du selv kan vælge, hvordan stolen skal sammensættes. Der er mulighed for at vælge imellem fire farver stel, kombinere med sæde og ryglæn i syv forskellige farver, samt polstring i fire farver. Dermed er der maksimal frihed til at bygge sin helt egen version.
Scala, fra 2.900 kr., byWirth

Marco stol fra Living&more
Marco spisebordsstolen er designet i egetræ med et blødt og behageligt sæde, der er betrukket med PU-læder. En flot detalje er, at den er samlet med dyvler, hvorfor der ikke ses synlige skruer.
Marco, 1.599 - 2.099 kr., Living&more

Y-stolen i farven Barley.
Y-stolen genfortolket af Ilse Crawford
Hans J. Wegner er kendt for meget, men Y-stolen er nok det første, der popper op hos mange. Den ikoniske stol (CH24) har været i uafbrudt produktion siden 1950. For at fejre Hans J. Wegners mere end 70 års samarbejde med Carl Hansen & Søn har designeren Ilse Crawford genfortolket den ikoniske Y-stol, som nu er tilgængelig i 9 nye matte farver.
Èn af farverne er blandt andet Barley, som er lidt lysere og mere nedtonet end de andre genfortolkninger.
CH24, 3.995 kr., Carl Hansen & Søn

Piet Hein-stolen
Piet Hein er kendt for sit ikoniske Super-Ellipse bord og tegnede derfor en spisebordsstol, som skulle passe specifikt til det klassiske bord. Stolens grafiske og geometriske udformning er skabt i overensstemmelse med bordet, hvilket også kommer til udtryk i det slanke og elegante stel og det fine materialevalg.
Piet Hein-stolen, fra 3.195 kr., Piet Hein

Skulpturel designstol
T12 Arc Chair er designet af den danske designduo Depping & Jørgensen. Den elegant udformede Arc Chair har et enkelt skulpturelt udseende, hvor den arketypiske unibody-sektion kan fungere som både ryg- og armlæn.
T12 Arc Chair, fra 2.295 kr., TAKT
Den elegante SK1
Den smukke og stilrene stol In Between SK1 fra &Tradition er designet af Sami Kallio. Stolen er designet til at give den bedst mulige støtte og komfort, samtidig med at dens organiske formsprog passer ind i mange omgivelser.
In Between SK1, 3.195 kr., &Tradition

Ærlighed og enkelhed
Collector Dining Chair er en smuk kombination af minimalisme og geometri. Fra spisebordsstolens bue opstår tre ben, som omfavner sæde og ryglæn i én enkelt bevægelse.
Collector Dining Chair, 5.600,00 kr., Kristina Dam

CH88P af Hans J. Wegner
CH88P er en minimalistisk stol med et karakteristisk udseende. Spisebordsstolen består af et stel i rustfrit stål, et polstret sæde og et rygløn i massivt træ. Der er designet et lille svaj i enderne af ryglænet, som gør det muligt at hvile armene.
CH88P, fra 4.230 kr., Carl Hansen & Søn

Myren af Arne Jacobsen
Den verdenskendte Myren blev designet af Arne Jacobsen tilbage i 1952. Spisebordsstolen har et visuelt udtryk, der afspejler myrens organiske og genkendelige silhuet.
Myren, 2.249 kr., Fritz Hansen

PLEASE WAIT to be SEATED
Bondi-stolen er designet af Fräg Woodall og opkaldt efter den berømte strand, Bondi Beach i Australien. Det ses også på stolens bølgede og simple formsprog, der samtidig sørger for at give dig den mest optimale komfort.
Bondi chair, 2.750 kr., PLEASE WAIT to be SEATED

Dråben af Arne Jacobsen
Dråben af Arne Jacobsen var hans egen personlige favorit. Stolens design kombinerer imødekommenhed og bevægelsesfrihed med behagelig siddekomfort.
Dråben, 14.845 kr., Fritz Hansen

Elegant og organisk
Harbour-stolen fra MENU balancerer perfekt mellem geometri og organisme former. Skallens armlæn er bøjet udad for at skabe den bedste støtte, ligesom det høje ryglæn ikke kun giver komfort, men også bidrager til et elegant og slankt udseende.
Habour, 3.395-3.995 kr., MENU

Elegant og organisk
Principal-stolen er designet af den legendariske artiktekt Bodil Kjær, der står bag en lang række ikoniske design, i 1961. Stolens bløde og runde formsprog passer perfekt ind i nordiske hjem, og det enkle design består af et cirkulært sæde, der, sammen med det afrundede ryglæng, bidrager med maksimal komfort.
**Principal-stol, 10.799 kr., Karakter