Her er din nye sofa

Ethvert hjem fortjener en magelig, indbydende og favnende sofa. Den kan være stor og blød, lille og fiks, være i vinkel, i læder eller i hipt velour - vi har samlet 44 smukke sofaer her.

Fald ned i en ny sofa
Selvom sofaerne volumenmæssigt er skrumpet efter finanskrisen og stormløbet på byernes mindre lejligheder, er der stadig efterspørgsel efter den traditionelle flyder med hjørne og plads til hele familien. Det, der kendetegner den nye generation af modulopbyggede sofaer med plads til fri leg, er, at de er blevet skaleret en smule ned. De har fået et lettere udtryk, er blevet mere elegante med spinkle stel, slanke hynder og fokus på de horisontale linjer. Hjørnesofaen byder stadig på hygge, men på en mere elegant måde. Hvad sofaerne måtte mangle i volumen, kompenseres der for med løse hynder, puder, indbyggede bakkeborde og reoler samt brede armlæn med plads til kaffekopper, bøger og tablets. Bliver hyggen lidt for påtrængende med hjørnemiljøet og sofaer med loungemodul, og kan mindre gøre det, er der et pænt udbud af to- og trepersoners sofaer – gerne med retro-referencer i skikkelse af knapbeslåede hynder, omfavnende former og masser af velour. Der er konsensus omkring det bløde, fløjlsagtige tekstil med den tætte luv, som tidligere var fremstillet af silke, men som i dag oftest er bomuld eller kunstfiber. Bløde, indbydende tekstiler, men også høragtige stoffer står højt på ønskelisten. Det taktile udtryk er efterspurgt og er med til at understrege et eftertragtet uhøjtideligt look. Det uformelle aflæses også i flere print og mønstre, kombinationer af forskellige strukturer, måske læder og tekstil på samme møbel.
Skal skalaen være endnu mindre, er de helt små kupesofaer – dem, hvor der reelt kun er plads til én eller i bedste fald til to, som er meget glade for hinanden – også et stærkt tema. Mini- sofaerne er af indlysende årsager ideelle til små stuer, men de gør sig også i større sammenhænge, fordi flere af dem har skulpturelle design og tåler at blive betragtet fra alle ledder og kanter. Ser man på det aktuelle udbud af sofaer, må man konstatere, at den rendyrkede minimalisme for en stund er erstattet af en mere ekspressiv tendens, men som altid lurer en modtrend, hvor der skæres mere ind til benet.

Farverig Cloud-sofa for Moooi
  1. EASY LIPP er det æggende navn på Piero Lissonis nye sofaserie for Living Divani. Sofaen har et slankt look og fremstår med sine quiltede sædehynder både elegant og afslappet. Fra 32.960 kr., Fiorini Trading.

  2. DESIGNEREN Marcel Wanders tænker ud af boksen. Et eksempel er hans Cloud-sofa for Moooi – her i forårs- og sommerfarver. 45.694 kr., Møller & Rothe.

Smukke sofaer i gule nuancer
1. AURA WOOD er det seneste medlem af Aura-familien, som Mikko Laakkonen har tegnet for Inno. Fra 30.000 kr. Agneta.dk. 2. PIERO LISSONI har også slået sine folder hos Fritz Hansen, hvor han har kreeret sin Lissoni-sofa. Fås i 2- og 3-personers varianter med fuldpolstring i et stort udvalg af stoffer og lædertyper. Priser fra 36.397 kr., Fritz Hansen.

Børge Mogensens tremmesofa
  1. AMBER FRA BRÜHL er en bred kollektion bestående af sofamoduler, lænestole, hjørneelementer, chaiselonger og puffer, som kan mikses og kombineres på kreativ vis. Design Roland Meyer-Brühl. 49.240 kr., Juhls Bolighus i Sønderborg.
2. BØRGE MOGENSENS tremmesofa fylder 70 år, og det fejres med nye tekstiler, bl.a. dette fra Sanderson. 43.631 kr., Fredericia Furniture.

Elegant William-sofa
1.DER BLIVER fortsat produktudviklet på den elegante William-sofa, designet af Damian Williamson for italienske Zanotta. Her med ryghylde og indbygget chaiselong. Vist model 121.700 kr., Hultmann plus Pedersen. 2. STRINGENT kubistisk design i mange størrelser, opstillinger og farver. Carmo-sofaen får karakter i kraft af de fine kedersyninger. Viste model 21.669 kr., BoConcept.

Rosa farvede sofaer
1. SPLITBACK FREJ-sovesofa fra Innovation Living er ideel i mindre lejligheder, eller hvor der er brug for en ekstra soveplads. Den har posefjedre og god komfort. Fra 8015 kr., boshop.dk. 2. PAUSE SOFA i rosa bomuld med ben i røget eg. 12.999 kr., Bloomingville.dk.

Sofa i tidens aktuelle farvekombination
1. EN POPULÆRE HAIKO-sofa, designet af GamFratesi, har fået nye klæder og fås nu i tidens mest aktuelle farvekombination. 28.995 kr., Fredericia Furniture. 2. DESIGNSTUDIET 365 NORTH har endnu en gang været på banen for WON, der lancerer Hold-sofaen i en bred palet af farver. 13.505 kr. for 21⁄2 pers. hos Olsson Møbler.

Elegant sofa i velour
1. KLASSISK ELEGANCE – ikke mindst i kraft af tekstilet. Attitude-sofaen fra Brühl er designet af Kati Meyer-Brühl. 32.212 kr., Juhls Bolighus. 2. LILLE OG BUTTET: Bold-sofaen, designet af Patricia Urquiola for Moroso, demonstrerer den spanske designers fantastiske evner for at tegne sofaer. Bemærk det lille knæk på armlænet, som giver sofaen karakter og lethed. Fra 53.625 kr., Image Collection.

Connect-sofa fra Muuto
1. DEN NORSKE designerduo Anderssen & Voll har nyfortolket et klassisk Erik Jørgensen-design med Hector. Sofaen er bygget op omkring en stram yderskal kombineret med et blødt indre. 70.000 kr., Erik Jørgensen.
2. CONNECT-sofaen fra Muuto har et tidløst skandinavisk look. Bag designet står Anderssen & Voll. Fra 8990 kr., Muuto.

Smuk sofa i okkerfarvet velour
1. MAN KAN sammensætte et individuelt møbel med Istra – en modulær sofa, hvor der kan vælges mellem fire typer ben og tilføjes løse ryghynder og nakkestøtte. Viste model 35.005 kr., BoConcept. 2. MAYOR-sofaen fra &tradition følger trenden og er trukket i okkerfarvet velour. Sofaen, designet af Arne Jacobsen og Flemming Lassen for godt 75 år siden, har for længst vist sin langtidsholdbarhed. Fra 40.995 kr., Brdr. Friis Møbler.

Fleksibel og autentisk sofa
1. TILBAGELÆNET, fleksibel og autentisk: den nye 2002-sofa fra Thonet, designet af Christian Werner, er på én gang klassisk og moderne – og meget maskulin i sit udtryk. Fra 74.995 kr. i læder, Witehauz. 2. PHILIPPE STARCK er måske ikke mest kendt for sit sofadesign, men Myworld-sofaen fra Cassina viser med al tydelighed, at han også mestrer denne øvelse. Eksklusiv afslappethed i flere formater og kombinationer. Som vist fra 104.670 kr., 3 Falke Møbler.

Smukke sofaer med chaiselong
1. SURFACE-sofakollektionen, designet af 365 North for Wendelbo Interiors, har et superslankt stel og en næsten svævende sæderamme løftet op på elegante ben. På denne enkle platform føjes hynder, armlæn, rygpuder og bakkeborde. 37.583 kr., Illums Bolighus.
2. LIVING DIVANI er sofaspecialister – ikke mindst i kraft af samarbejdet med designeren Piero Lissoni, der også står bag den flotte ROD-sofa – her med to chaiselongmoduler. Som vist 95.625 kr., Fiorini Trading.

Multifunktionel sofa fra CasaLab
BIG BOB, designet af Antonio Citterio for Flexform, er en multifunktionel og omfattende sofakollektion med mulighed for individuelle løsninger, som f.eks. denne indbyggede reol. Som vist fra 163.685 kr. CasaLab.

En sofa for de modige
1. MATRIZIA, designet af Ron Arad for Moroso, er en sofa for de modige. Ideen kom, da designeren så en madras, som var smidt på gaden. Der er tale om en prototype, som i den grad var talk of the town i Milano sidste år. Image Collection. 2. PEAK-sofaen fra Wendelbo Interiors er designet af 365 North. Den er modulopbygget og fås i mange forskellige opstillinger med differentierende sædedybder. 44.238 kr., Illums Bolighus.

Otlet-sofa af Matthew Hilton
1. COSTURA er en ny sofakollektion fra det spanske designhus STUA. Den viste sofa kan fås med flere typer tekstiler og læder og med sortlakerede eller kromben. Fra 20.080 kr., Interstudio.
2. OTLEY-sofaen, der produceres hos De La Espada og er designet af Matthew Hilton, er inspireret af det bakkede landskab i West Yorkshire. Fås i flere træsorter og tekstiler. 53.865 kr., delaespada.com.

Sofaer i grå nuancer
1. DESIGNEREN Rodolfo Dordoni har også designet denne rummelige og alligevel lette Chelsea-sofa for Molteni. Fås med aftageligt betræk i tekstil og læder. Basen fås i eukalyptus eller sort eg. Vist med antracit velour. 36.860 kr., Interstudio. 2. GRAFO-sofaen fra italienske MDF Italia, designet af Victor Vasilev, udmærker sig ved sine flotte syninger. Kollektionen er udvidet med tre nye sofaer. Fra 38.640 kr., Interstudio.

Sofa med horisontale linjer
1. DE HORISONTALE linjer er i fokus for designeren Piero Lissoni, der er den kreative kraft bag Scrighera-sofaen fra Cassina. Ryghynderne kan lægges ned for et komplet tilbagelænet look. Fra 121.460 kr., 3 Falke Møbler.
2. PARCO-sofaen fra italienske Zanotta er designet af Emaf Progetti. Den har aftageligt betræk i tekstil eller læder. Polstret med Talasso. 56.610 kr., Hultmann plus Pedersen.

TipToe-sofa fra Sanval
1. DEN STÅR på lette ben og hedder naturligvis TipToe. Den er fra Sancal og fås i flere varianter med sorte eller frække kobberben. Fra 21.000 kr., qq-design.dk.
2. NOMAD DOT-modulsofa fra A Room Above er stilren formgivning med et næsten uendeligt antal kombinationsmuligheder. Fra 19.995 hos aroomabove.dk.

Sofaer i blå og grønne nuancer
1. GODOT er en ny sofa fra Menu, der er kendetegnet af de hårde linier udenpå og det bløde indre. Fås enten både til 2 og 3 personer, som på billedet. Den måler l 222 x d 82,5 x h 70 cm. Fra 29.995 kr., Menu.
2. BLÅ OG GRØNNE nuancer er oppe i tiden. Se bare Pepe-sofaen i blue melange. 18.899 kr., Bolia.

Farverig Cocoon-sofa fra Eilersen
1. FÄRG & BLANCHE har designet den skulpturelle Julius-sofa med den flot finerede bagside for Gärsnäs. Flot eksempel på en helt ny teknik, hvor man har syet i træet. Fra 28.790 kr. hos garsnas.se. 2. COCOON-sofaen fra Eilersen fås nu i farvestrålende varianter med mulighed for at kombinere den fede italienske velour i farverne mocca, oyster, lagoon, apple og mulberry. Fra 41.460 kr., Eilersen.

Enkel sofa med et moderne snit
1. JUUL FURNITURE – selvstændigt brand under N. Eilersen – fremstiller enkle sofaer i et moderne snit, som fx Model Juul 903 med chaiselong. Fra 24.000 kr., Montana Mobile. 2. TO VERDENER mødes i Wiener GTV Designs kollektion af polstermøbler. Det er den danske designerduo GamFratesi, der har udfordret de traditionelle materialer og teknikker, og det er der kommet en serie smukke møbler ud af, bl.a. denne fine sofa. 36.900 kr., Fiorini Trading.

Toward-sofa af Anne Boysen
1. KLASSISK FORM, farve og materiale. Cenova-sofaen rammer på alle måder ind i tiden. 22.003 kr., BoConcept. 2. DESIGNEREN Anne Boysens populære Toward-sofa fra Erik Jørgensen lanceres i en ny grøn version inspireret af moder natur. Fra 27.280 kr., Erik Jørgensen.

Stay-sofa fra Gubi i grøn velour
1. SPACE CPH står bag designet af Stay-sofaen fra Gubi. Her klædt i grøn velour. 30.995 kr., Casanova Furniture.

  1. SOFAKOMPAGNIETS udvalg af sofaer er omfattende. I kollektionen finder man bl.a. Ivar i bourgogne og antracit. 5499 kr., Sofakompagniet.

Se flere sofaer i galleriet her.