

Le Klint kickstarter 75 års jubilæum med nyt design
Det flotte lampedesign forbinder fortid, nutid og fremtid
Af — 16. januar 2018Forbindelse mellem fortid og fremtid
Le Klint kan i år fejre 75 år i lysets tjeneste. I den anledning har designduoen, Manér Studio, designet den nye lampeserie ARC for Le Klint, inspireret af de smukke hvælvinger fra Grundtvigskirken.
Men hvorfor hente inspiration fra netop Grundtvigskirken? Nu skal du høre. Grundlæggeren af Le Klint, Tage Klint, var søn af hovedarkitekten bag kirken, og ved at lade sig inspirere af den gamle kirke, forbindes Le Klints fortid, nutid og fremtid på smukkeste vis.
Et design med historie
Den nye serie er designet af Nanna Neergaard og Marie Hesseldahl, som tilsammen udgør Manér Studio. ARC serien henter, som nævnt, inspiration fra Grundtvigskirken, men også fra Le Klints egne ældre modeller med håndfoldede lampeskærme.
– Vi tror på, at ARC både vil appellere til vores nuværende kunder men også til et yngre publikum. Og så fortæller den på fineste vis LE KLINTs historie om et unikt håndværk, Kim Weckstrøm Jensen, Adm. direktør, Le Klint.
Priser og dimensioner finder du herunder:
ARC bordlampe: H 40 cm., B 19 cm., Ø 11 cm., 2995,00 kr. (vejl)
ARC værkstedpendel: H 32 cm., B 19 cm., Ø 11 cm., 2995,00 kr. (Vejl)
ARC pendel: H 27 cm., B 23 cm., Ø 15 cm., 2495,00 kr. (vejl.)
ARC standerlampe: H 142 cm., B 55 cm., Fod Ø 28 cm., 4495,00 kr. (vejl)