Gør et cool Culture-køkken fra Tvis personligt med få skarpe detaljer

Et orientalsk tæppe, nogle væglamper og en farve, der passer til tiden - så er det "one of a kind".

Culture køkken

© Tvis Køkkener

Hvad gør man, hvis man gerne vil have køkkenet til at se unikt ud og samtidig foretrækker et moderne modulkøkken, der bare fungerer?

Det viser Tvis Køkkener, hvordan man kan gøre i denne billedserie.

Det grebløse modulkøkken Culture har været på markedet i nogle år. Det har en udstråling af cool new nordic i den mørke nuance og den glatte tekstur, der er valgt til dette køkken

Med få og enkle greb kan man spille op mod lige netop den kølighed med tæpper, lamper og organiske strukturer.

Væglamper i køkkenet

© Tvis Køkkener

Køkkenet på billedet er installeret af Tvis Køkkener til en privat køber, der efterfølgende har haft en heldig hånd med at digte videre på køkkenet og derigennem give det sin egen personlige stil.

De tre bøjelige, spanske væglamper på væggen flugter for eksempel flot med den mørkløde tone i køkkenet. Og så er de samtidig et smukt dynamisk kontrapunkt i køkkenet.

2400 forskellige farver

© Tvis Køkkener

De hårde hvidevarer fra Miele, som er anvendt i køkkenet, tager fint tråden op fra det grebløse Culture-køkken med usynlige indfald i grebene på køleskabet.

Det stemmer perfekt med gribekanterne i køkkenet, der er vertikale, så der ikke samler sig krummer og lignende.

Culture-køkkenet fra Tvis fås i øvrigt i 2400 forskellige farver, heraf 14 standardfaver.

Varme nuancer

© Tvis Køkkener

Her har køkkenejeren anvendt massivt træ til sine skærebrætter. Lignende brændte og varme nuancer er også brugt i køkkenets frugtskål.

Den farvestrategi fungerer glimrende her som en paralleltoneart til det afdæmpede gråsorte i Culture-køkkenet.

Prisen på Culture-køkkenet fra Tvis er i øvrigt 2291,- pr. modul.

Se mere på Tvis Køkkener's hjemmeside.

Mere køkkeninspiration

© Tvis Køkkener

Relaterede Artikler