
Lejeboliger, accentfarver og Japan: 3 boligtendenser i 2023
AfSkal du flytte i en ny bolig i det nye år? Dét kalder på en ny indretning, velsignet med din personlige smag og alle de største trends. Det samme gælder selvfølgelig, hvis din gamle bolig trænger til nytænkning og en opstrammer. Her får du 3 hotte boligtendenser anno 2023.
1. Det er trendy at leje
Vidste du, at det er lidt af en trend at leje en bolig? Mange går på udkig efter ledige lejeboliger for at slippe for dyre lån og nyde friheden. Hvor en ejerbolig skaber tryghed, tilbyder en lejebolig nemlig frihed, både økonomisk og i form af en fleksibel livsstil.
Derfor er der også en stor tilstrømning til Danmarks største online lejeboligportal, BoligPortal. Her kan man finde en bred vifte af lejeboliger fra lejligheder, værelser og studieboliger til huse og rækkehuse. Der bliver jævnligt slået boliger op på siden, så der er altid noget nyt og spændende at udforske.
På BoligPortal kan du benytte en smart funktion til at præcisere din boligjagt. Du kan således søge efter bestemte typer af lejeboliger i bestemte områder, i bestemte størrelser og til bestemte priser. På den måde bliver det nemt at finde en lækker lejebolig, der passer perfekt til dig.
2. Accentfarver skaber kontrast
Kan du også godt lide stærke og modige farver, men kan du ikke lige se en hel væg eller sofa for dig i rød? Så kan det være, at du skal stifte bekendtskab med tendensen, accentfarver. Accentfarver er en sammensætning af farver, der skaber en flot balance mellem det neutrale og det kontrasterende.
Eksempelvis kan en grå eller sandfarvet sofa tilføres liv med puder, tæpper og sofabord i accentfarver. På den måde kan du få sneget alt fra azurblåt til orange ind i din indretning, uden at det virker overvældende.
I 2023 kan du med fordel bruge lyse farver som base - det er nemlig på mange måder de lyse farvers år. Du kan så gøre indretningen mere levende med accentfarver, som stimulerer sanserne.
3. Japan og Skandinavien har en kærlighedsaffære
Hvis du ikke allerede har inviteret Japan ind i indretningen, er 2023 året til at gøre det. Tendensen, “Japandi”, er nemlig kun voksende i disse år. Japandi er en slags kærlighedsaffære mellem Japan og Skandinavien, hvor japansk og skandinavisk æstetik kombineres.
Når disse to stilretninger fusioneres, skaber det en minimalistisk, funktionel og harmonisk indretning - med et strejf af noget varmt, sensuelt og kreativt. Vil du gerne hive lidt Japan ind i indretningen, kan du overveje siddepladser eller endda en sengeramme på gulvet, rislamper med et varmt lys og gulvtæpper i sisal eller jute.
Du har nu fået indblik i tre af de store boligtendenser anno 2023. Nu er det bare et spørgsmål om at gøre dem til dine egne, så du kan indrette dit hjem, som kun du kan gøre det.