Bonsaitræet, der rejser jorden - og rummet - rundt

50-årige Shiki er mere berejst end de fleste. Islandske gletchere, ørkenen i Arizona - selv det ydre rum har fået besøg af den lille japaner. Og hov, forresten - Shiki er et bonsaitræ.

Shiki - bonsaitræet på verdensomrejse
© Shiinoki Shunsuke og Azuma Makoto

Shiki har rejst mere end den vildeste globetrotter, oplevet mere end klodens præsidenter og ... ja, selv Andreas Mogensen må bøje sig, for Shiki har også været på rumrejse,
Den lille japaner er et bonsaitræ, en miniatureudgave af et fyrretræ skabt af skulptøren og blomsterkunstneren Azuma Makoto. Siden 2005 har de to rejst over hele kloden, og Makotos ven og fotograf, Shiinoki Shunsuke, har taget billeder af bonsaitræet på tur.

"Mit lille træ skal se verden"

Blomsterkunstneren Azuma Makoto og hans lille ven, Shiki, rejser kontinenterne tynde. Makoto har interesseret sig for planter, siden han var 17 – og især den ældgamle tradition, ikebana, fascinerer ham.
Ikebana er en højt udviklet kunstart, hvor planter og blomster arrangeres efter regelsæt. Makoto har et studie i Tokyo.

Fyrretræet besøger steder, det aldrig kunne overleve

En vigtig pointe for Azuma Makoto har været at placere Shiri steder, træet umuligt kunne overleve, for eksempel klods op og ned af vulkansk aktivitet.

Under vandet ...

Bonsaitræet skulle selvfølgelig også svømme i et japansk koralrev.

Og i sandstormen
© Shiinoki Shunsuke og Azuma Makoto

Det lille træ slap heller ikke for en sandstorm i Nevada-ørkenen.

Rumrejsen - bonsai i stratosfæren

At sende et 50 år gammelt minitræ op i stratosfæren er ikke helt enkelt. Makoto samlede et hold på 10 personer og arbejdede sammen med det amerikanske firma JP Aerospace om opsendelsen, der foregik fra et ørkenområde i Nevada.

Hej jord!

Shiki og en anden blomsterskulptur blev sendt ud i rummet med heliumballoner og GoPro-kameraer.
Turen varede 100 minutter og var ifølge blomsterkunstneren 'vidunderlig'.
Shiri er nok ikke helt enig.

Se mere fra rumrejsen her