Forseglet tidslomme-hus åbnet i Frankrig efter 100 år

Excentrisk fransk samlers slot omdannet til museum efter at have været lukket ned i 100 år i overenstemmelse med ejerens testanmte

Mikkel Hede

— 13. juli 2016

Louis Mantin havde henlevet en stor del af sit liv som upåagtet offentlig ansat, da han som 42 årig i 1851 pludselig kom til penge - rigtigt mange penge.

Det var hans stenrige far, der døde, og han overlod uhyre formuer til sin søn. Louis Mantin var ugift og barnløs og forblev det til sin død i 1905.

Hans mange penge brugte han på sine sære, kostbare samlermanier og på at få opført et hus helt efter sit eget hoved i Moulis i Auvergne i det centrale Frankrig.

Det tog mange år, før Maison Mantin stod færdig. I den mellemliggende tid grundlagde Louis Mantin en stor samling af blandt andet forhistoriske olielamper, flintesten, egyptiske oldsager, låse og nøgler fra middelalderen og sære udstoppede dyr.

Louis Mantin var igennem hele sit liv meget bevidst og optaget af døden og livets forgængelighed. Derfor kredsede hans sidste vilje også om døden og evigheden. Og hans sidste tanker handlede om Maison Mantin.

Et af Louis Mantin's besynderlige og morbide samlestykker.

Da Louis Mantin døde i 1905 uden nære arvinger, sørgede han gennem sit testamente for, at hans hus skal lukkes og forsegles i hundrede år.

Tornerose-søvnen skulle dog ikke vare for evigt. Efter netop 100 år skulle det genåbnes, så fremtidige generationer kunne se, hvordan en dannet og højkulturel herre levede i slutningen af det 19. århundrede.

Det er nu sket.

I 2011 er Maison Mantin endelig åbnet som et tidslomme-museum, der viser, hvordan livet levedes af en excentrikker som Louis Mantin.

Det er i sig selv lidt af et mirakel, at Louis Mantin vilje kunne ske. Han havde nemlig ikke testamenteret formuer til restaureringen af huset. Huset viste sig nemlig at være i alvorlig forfald, da det blev genåbnet efter de 100 års søvn.

I de 100 år havde huset været overladt til rotter og borebiller. Det havde heller ikke på noget tidspunkt været opvarmet, så husets mange kostbare tapeter og træskærerarbejder var i en meget slem forfatning, da forseglingen blev brudt.

At huset står i så fin en stand i dag skyldes først og fremmest, at myndighederne i Moulis skød intet mindre end 3.5 millioner euros ind i restaureringsarbejdet.

I dag ser huset bedaget og altmodisch ud, men da det blev indrettet og forsynet med inventar i anden halvdel af det 19 århundrede, var det med alle tænkelige moderne installationer som elektrisk lys og rindende varmt vand til stålbadekarret.