Er der skjulte budskaber i designet af Oreos?

Gemmer der sig en Da Vinci kode i den mystiske grafik i Oreo-småkagen? Lær alt om de skjulte budskaber i designet på den Den sorte Kiks

Den dæmoniske småkage
© Flickr.com v/ Maria Keays

Kan det virkelig passe? Kan der være skjulte betydninger i sådan en lille sød sag? Ganske vist er kiksedelen af Oreo-småkagen dæmonisk sort, men den virker så harmløs og uskyldig.

På den baggrund bliver man overrasket, når man kigger nærmere på de mange tegn, der er præget på kiksen. Flere af dem har nemlig rødder tilbage hos korsridderne, frimurerlogen og Jeanne d'Arc.

Er man først inde i den rille, kan tankerne ikke undgå at ledes hen på Dan Browns Da Vinci-kode og anden konspirationsteoretisk symboltydning.

Men hvordan skulle der overhovedet kunne snige sig skjulte budskaber ind i et småkage-design?

Historien bag Oreo Cookies

For at svare på det, må vi først lige træde et skridt tilbage. Helt tilbage til 1912. Her bliver Oreo-småkagen første gang sendt på markedet af det amerikanske firma National Biscuit Company, som i dag blot kaldes for Nabisco.

Faktisk bliver hele tre småkager lanceret på samme tid (de tre på billedet). Det viser sig dog hurtigt, at det er den sorte småkage med Nabisco-logoet i midten, der er mest salg i.

Det er den småkage, der efter et par visuelle transformationer er blevet til vor tids Oreo med et salg på 3 milliarder pakker om året.

Nabisco logoet

Nabisco-logoet falder i en ikongrafisk sammenhæng i øjnene på grund af dobbeltkorset oven på elipsen.

Meget taler for, at dette symbol har rødder tilbage i det middelalderlige "lorrainekors", som blev båret af tempelridderne under korstogene. Også Jeanne D'Arc bar dette symbol, ligesom det under Anden Verdenskrig blev et symbol for modstandsbevægelsen i Frankrig.

Lorrainekorset
© Flickr.com

Småkagebagerne hos Nabisco har dog næppe tænkt i korstog, da de valgte designet til deres logo.

Den oprindelige småkage fra 1912 blev heller ikke genstand for de den store kodetydning. Logoet var dengang omkranset af blomsterranker, og det fik tilsyneladende ikke de røde lamper til at lyse hos konspirationsteoretikerne.

Det var faktisk først efter 1952, da mønsteret på småkagedejen blev redesignet af Nabisco, at helvede brød løs.

Malteserkorset

Manden bag redesignet var en industriel designer ansat hos Nabisco, William Turnier. Han var droppet ud af skolen på grund af mobning, der skyldtes, at han som barn havde haft polio og derfor haltede. Han blev ansat i Nabisco i 1923 som piccolo og arbejdede sig derefter op i graderne.

Der vides intet om, hvad opgaven fra hans foresatte hos Nabisco lød på, men det visuelle resultat kendes, for det er det, vi i dag ser på milliarder af Oreo-småkager.

William Turnier erstattede blomsterrankerne med en rundkreds af en forholdsvis abstrakt gengivelse af en blomst med fire kronblade.

Ifølge den nu afdøde Willam Turniers søn, Bill Turnier, var hans far også inspireret af et tegn, som munkene i middelalderen satte i bunden af de manuskripter, de kopierede. Tegnet signalerede, at munken havde gjort det bedste, han kunne.

Der skal dog ikke meget fantasi til også at se et Malteserkors i blomsten eller munketegnet. Og her har vi balladen.

Småkagen på gravstenen
© iStock

Bill Turnier tror personligt selv ikke på, at hans far havde nogen forkærlighed for religiøs ikonografi. Det eneste lille gadeaux, han giver til mystikerne, er, at William Turniers far selv var frimurer, uden at Bill Turnier dog selv tillægger det nogen betydning.

Hvis der er nogen hemmelighed i Oreo Cookie-designet har William Turner taget den med i graven. Han døde i 2004.

Selvom hans søn, Bill Turnier, gør alt han kan for at mane konspiratoriske myter i jorden, så bærer William Turniers egen gravsten dog ny ved til bålet.

I det øverste højre hjørne på gravstenen er William Turniers design af vor tids Oreo-cookie nemlig indgraveret. Kan det være tilfældigt?

Kilder: Mental Floss og The Atlantic.

Aalborg Akvavit
© Flickr.com

Malteserkorset kender vi i Danmark fra Aalborg Akvavit og fra pakker med gær. Malteserkorset er dog også et tegn, der har rødder tilbage hos tempelridderne, og som senere også blev benyttet af frimurerlogerne.

Den slags virker MEGET påfaldende for folk, der leder efter skjulte tegn og betydninger i alt - selv i småkager.

Bill Turnier fortæller til websitet Mental Floss om, hvordan hans far i sin sene år undertiden blev plaget af henvendelser fra folk, der præsenterede forskellige ikonografiske mere eller mindre horrible teorier om hans uskyldige småkagedesign. Det kunne blandt andet handle om de 90 riller, småkagen har i kanten, hvilket åbenbart er et tankevækkende ciffer for tegntydere.

William Turnier afviste selv katagorisk alle mere eller mindre skøre teorier. For ham var småkagedesignet udelukkende en visuel designopgave.