Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Dengang, vi alle var mindre ...

BO BEDREs indretningsekspert Lone Barslund er i det nostalgiske hjørne. Hun har været med til at indrette et rækkehus fra 1963 - og tænker tilbage på sin egen ungdom.

"Dengang døde børn ikke af at bo i eget kammer på 6 kvadratmeter."

60´erne var på mange måder kaos: Farvel til franskbrødshår og goddag til Woodstock, mordet på Martin Luther King, Vietnam-krig og højrekørsel i Sverige. Og babyboom. For det var også et årti hvor det blev muligt for middelklassefamilien at tage springet med huskøb og banklån, fordi man trods alt vejrede forår og nye tider.

Min familie flyttede til Nivå til et nyt rækkehuskvarter, grønne marker, skole i cykelafstand og ture til skov og strand med kammerater helt på egen hånd.

Kvarteret bestod af relativt små huse (dengang døde børn ikke af at bo i eget kammer på 6 m2, - de flyttede bare tidligere hjemmefra ), der efter en lang årrække blev til en typisk guldbryllups-lomme men nu atter virker tiltrækkende på småbørnsfamilier, der kan få råd til et mindre begynderhus med egen have og stadig lidt grønne marker udenfor.

Sådan et rækkehus har jeg været i igen i arbejds-medfør, og det er sjovt og lidt nostalgisk at gense et kvarter, man har rendt ind og ud af fra 7 til 17.

Husene fra 63 indeholder et lille vindfang, minifyrrum og -bad med siddekar, fordelingsgang til soveværelse og to kamre, køkken samt vinkelstue med loft til kip, hvor endevæggen til det ene kammer er opført ovenpå gulv, så den kan fjernes, hvis man kun har et barn,- meget moderne tankegang i 60érne og et lyst og venligt hus, men småt.

Husene her bliver således aldrig velegnet til nutidens storfamilier, men med udgangspunkt i at der skal være tre værelser, havde jeg to forslag til den nys indflyttede familie.

Fælles for dem begge er sammenlægningen af vindfang og fyrrum, der giver en bedre ankomst med mere skabsplads til varmeunit, VM og TT, tøj og mere albuerum. Døren til gangen rykkes og skiftes til en med glas for bedre gennemlys.

Forslag 1 er således en mere åben plan hvor væggen ind til stuen er lagt ned lige overfor den større og lysere entre, så fællesarealerne hænger sammen med åben adgang til køkkenet. Det lille kammer for enden af stuen er nedlagt for at få plads til ny spiseplads, og spisekrogen er så lukket af og lavet til værelse. I så lille et hus er det værdifuldt at kunne åbne gangens m2 og gøre dem mere brugbare.

Forslag 2 er gået modsat og har fået et sammenhængende fællesareal i den ene ende af huset med et åbent køkken-alrum og her er det lille kammer gjort lidt større, ved at rykke væggen ind til det første vindue i stuen.

Familien endte med at vælge den første løsning, da de gerne ville have huset så åbent som muligt.

Håndplukket til dig