Sådan bringer du foråret ind i hjemmet

Foråret byder på farvefine pasteller, blomsterprint og skæve mønstre. Læs med og få vores tips til, hvordan du bringer foråret ind i dit hjem og skaber den helt perfekte forårsstemning.

HAVANA BANANA BOWLS
© Kodanska

Giv hjemmet et forårsløft

Foråret er endelig kommet! Den lyse og lette tid giver anledning til at give hjemmet et lille forårsløft. Der er mange måder at gribe denne udfordring an på.

Nogle vælger at gå hele vejen og kaster sig over at male, tapetsere og ombetrække møbler, men mindre kan også gøre det.

Vi har derfor samlet vores inputs til, hvordan du kan friske hjemmet op med lette forvandlinger.

Y-stol (CH24) designet af Hans J. Wegner

Y-stolen i farven Pewter.

© CARL HANSEN & SØN

Forårets fineste klassiker

Y-stolen er vendt tilbage i 9 nye farver udvalgt af designeren Ilse Crawford for at fejre mere end 70 års samarbejde mellem Hans J. Wegner og Carl Hansen & Søn.

Her ses Y-stolen i farven Pewter, som uden tvivl er den perfekte tilføjelse til hjemmet, der både går op i eksklusive designs og friske farver.

Y-stolen, 3.995,00 kr., Carl Hansen & Søn

KIOSK48TH Chopping board
© KIOSK48TH

Skærebræt i friske farver

Et ægte win-win skærebræt fra Kiosk48th. Ikke kun smukt som et stykke kunst i dit køkken, men praktisk og bæredygtigt produceret af genanvendt plastik. Hvert skærebræt er unikt og har sit eget mønster.

Skærebræt, 385,00 - 485,00 kr., KIOSK48TH

Royal Copenhagen Påskeæg 2022
© IMERCO

Royal Copenhagen byder foråret velkommen

De fine påskeæg fra Royal Copenhagen er prydet med motiver af smukke, unikke blomster. De smukke forårsæg har et eksklusivt udseende, og udstråler den perfekte påske- og forårsstemning.

Påskeæg stor tulipan, 449,00 kr., Royal Copenhagen

Rhombe Colour fra Lyngby Porcelæn
© Lyngby Porcelæn

Moodbooster fra Lyngby Porcelæn

Lyngbystellet Rhombe Colour er et univers fyldt med farver. Det nuværende stel udvides nu og får således sin første vase, mens stellets øvrige dele får følgeskab af et rosa serveringsfad samt fire tallerkener i smukke nuancer af blå.

Læs mere om stellets farverige nyheder her

Loom fra Heymat
© Heymat
Loom fra Heymat
© Heymat

Farverige dørmåtter

Norske Heymat er kendt for sine stilfulde dørmåtter, som udover at have en klar funktion også er et designobjekt, der giver boligen en unik personlighed. I samarbejde med designduoen Vera og Kyte, har Heymat skabt kollektionen Loom, som består af to dørmåtter i to forskellige farvesammensætninger – en dristig blå og en varm tegltone, så de nemt passer til forskellige hjem og rum.

Loom Bauhaus Brick/Blue, 930,00 - 1.600,00 kr., Heymat

Aurora Table Lamp with Pink and Orange dots
© Kaja Skytte

Bordlampe i lyserøde toner

Kaja Skytte fremstiller de smukkeste Aurora bordlampe, som er lokalt fremstillet i Danmark, hvor de mundblæser alle glas. Da alle lamper er håndlavede er alle farvekombinationerne forskellige og unikke.

Aurora bordlampe, 2.895,00 kr., Kaja Skytte

Farverigt sengetøj fra Homehagen
© HOMEHAGEN

Sengetøj i sommerfarver

Dyk ned i Homehagens 100% økologiske sengetøj i fine forårs- og sommerfarver som mintgrøn, army, rød og forskellige nuancer af pink. Alle Homehagens tekstiler er vævet på en anerkendt tekstil fabrik i Portugal, der har produceret sengetøj siden det 18. århundrede.

Lyserød sengetøj, 199 - 1.199 kr., Homehagen

LÆS OGSÅ

Farverig lampeskærm fra HAY
© HAY

En lysende tilføjelse

Den smukke, stribede lampeskærm fra HAY er det perfekte farvepust til hjemmet, der mangler lidt kulør. Den findes i flere farver og passer derfor ind hos de fleste.

Find forhandlere af den muntre lampeskærm her

HAVANA BANANA BOWLS
© Kodanska

Mundblæste skønheder

"Havana Banana" er den smukkeste serie af mundblæste skåle, alle med hver deres unikke farvekombinationer, mønstre og udtryk. Hver skål er en harmonisk, men også munter og farverig tilføjelse til borddækningen.

Havana Banana Bowl Large, 2.399,00 kr., Kodanska

KitchenAid køkkenmaskine rødbedefarvet
© KitchenAid

KitchenAid spreder farve til køkkenet

Selv i køkkenet er der mulighed for at skrue op for farverne. Med den rødlige Beetroot som årets farve 2022 hos KitchenAid, kan du tilføje lidt kulør til din samling af køkkenudstyr.

Køkkenmaskine 4,8 liter, 5.699,00 kr., KitchenAid

Ostrea Rock Glass vase fra Hein Studio
© Hein Studio

Bølgende vase fra Hein Studio

Denne smukke vase er en del af Hein Studios Ostrea-kollektion. En kollektion inspireret af havets uendelige skatte, hvilket kan ses på vasernes klippe- og østerslignende struktur. Hver vase er mundblæst, hvor formen er udskåret i hånden og skaber den unikke rå overflade og farve.

Ostrea Rock Glass Vase, €145,00, Hein Studio

Kähler bonbonnier
© Kähler

Forårstilbud med fantastisk Kähler-design

Tag forskud på forårsglæderne med årets første forårstilbud. Du får nemlig 3 numre af BO BEDRE sammen med den fineste Kähler-bonbonniere, der emmer af forår. Her er der rig mulighed for at dykke ned i skønne haver og masser af udeliv, forårstrends, reportager, kultur- og arkitekturnyheder og masser af boliginspiration - samtidig med at du modtager en forårsfrisk bonbonniere, som kan pynte i hjemmet.

Indløs tilbuddet her

LÆS OGSÅ