
7 Instagram-profiler du skal følge, hvis du elsker Japandi
Elsker du også kombinationen mellem japansk og skandinavisk minimalisme? Så får du her 7 inspirerende Instagram-profiler, der rummer æstetik og design for alle pengene.
AfNadja Westergaard
Skandinavisk og japansk design i ét
Japandi er en sammenkobling af japansk minimalisme og skandinavisk funktionalitet. Et udtryk, som typisk ses igennem møbler, der tilbyder en afslappet og let atmosfære.
Hvert møbel og interiørobjekt er nøje udvalgt til bestemte placeringer i indretningen. Møblerne er ofte lave og enkle med essentielle detaljer, der tilføjer en følelse af ro og varme. Samtidig skabes der en afslappende og harmonisk stemning igennem de lyse vægge og gulve og tekstiler i naturlige farvekombinationer.