Du bruger cirka en tredjedel af dit liv i din seng. Derfor er det en skam, at det indimellem er et område, vi vælger at spare på – den rigtige seng kan nemlig forbedre din nattesøvn og dit psykiske såvel som fysiske velvære.
En seng af den rette kvalitet kan desuden holde resten af dit liv. Derfor kan du se det lidt som en livslang investering i dig selv og dit velvære.
Vil du sikre, at du får en seng af helt rette kvalitet, og som er skræddersyet til dig og dine behov, så læs med her, hvor vi har samlet fem områder, du skal være opmærksom på, når du køber ny seng.
1. Hvilke fjedre er der i den?
Fjedrene er den vigtigste faktor, når det kommer til komfort – og der er forskel på fjedre. Derfor bør du altid undersøge både typen og mængden af fjedre. Du bør gå efter en seng med fleksible fjedre, og masser af slagsen.
Hos møbel- og sengeproducenten DUX er fjedre en spidskompetence. Deres senge indeholder tusindvis af forbundne spiralfjedre, som er nogle af de mindste, tyndeste og mest dynamiske fjedre på markedet. Hver eneste fjeder er kalibreret til at give præcis det løft, der skal til for at modvirke et bestemt vægtniveau.
DUX har desuden udviklet det patenterede Pascal-støttesystem med udskiftelige fjederkassetter, så fjedrene i sengen kan arrangeres og justeres efter dit behov. På den måde kan de tilpasses både i forhold til din vægt og højde samt skulderbredde, hoftetæthed og muskulatur.
2. Giver den optimal støtte?
I forlængelse heraf er det også vigtigt at overveje sengens niveau af ergonomisk støtte – og særligt for ryggen, som mange af os oplever problemer med på et eller andet tidspunkt i løbet af livet.
Musklerne omkring vores ryg arbejder da også hele dagen for at beskytte rygsøjlen, og hvis de ikke kan få lov at holde fri om natten, kan det medføre både spændinger og en mindre dyb søvn. I dag kan du heldigvis få senge, der er særligt udviklede til netop at give dig og din rygsøjle den støtte, du har brug for.
For eksempel er DUX-sengene designet, så de tilpasser sig din form, dine kropsbevægelser og dine behov. De former sig efter dine konturer og giver dig aktiv støtte, hvor du har brug for det. For eksempel kan du få senge med ekstra lændestøtte.
3. Kan den holde mange år?
En seng af god kvalitet er jo som sagt lidt af en investering, men vælger du den rette, kan den blive en livslang ven. Derfor er det væsentligt at undersøge kvaliteten af materialerne og mulighederne for at få den opgraderet med tiden.
Heri ligger også en af DUX’ kvaliteter. Idet deres senge består af komponenter, der kan tilpasses, kan de også udskiftes og opgraderes – og DUX-sengen kan derfor være den sidste seng, du nogensinde får brug for.
DUX har desuden for nylig lanceret et nyt koncept, reDUX, så du på deres hjemmeside altid kan finde en certificeret møbelpolstrer til DUX-møbler og -senge.
4. Har du og din partner samme behov?
Skal du dele din seng med nogen, er det også væsentligt at overveje, om sengen skal tilpasses jer begge individuelt. Det sker nemlig sjældent, at begge parter har samme form, størrelse og vægt. Derfor har du ofte brug for en seng, der imødekommer jeres forskelle.
Heri ligger også en af fordelene ved en DUX-seng med det udskiftelige Pascal-system. Med en DUX-seng kan du lyne den øverste del af og få arrangeret fjederkassetterne indeni efter jeres individuelle behov. På den måde kan din partner få den ekstra støtte under lænden, som vedkommende har brug for, mens du kan få ekstra fleksibilitet til din rygsøjle.
5. Er den hygiejnisk?
Vi kender nok alle følelsen af at vågne op i løbet af natten nærmest badet i sved. Det gode er, at du hurtigt selv kan vaske følelsen og sveden af under bruseren – det dårlige er, at din seng typisk ikke kan gøre så meget andet end at absorbere det. Og så kan der altså ophobe sig lugt, bakterier og skimmelsvamp. Derfor er det også en god idé at gå efter en seng, der har gode muligheder for ventilation.
Endnu en fordel ved fjedersystemet i DUX-sengene er, at sengen i bund og grund er hul. Det skyldes, at der er god plads omkring spiralerne, hvilket er med til at skabe luftgennemstrømning. Denne gennemstrømning kan både reducere lugt og give ventilation til bekæmpelse af bakterier og samtidig føre kropsvarme væk fra madrassen, så det er mere behageligt for dig at ligge i sengen.