
Sådan får du syrenbuketten til at holde længere
4 tricks til at undgå, at syrener i vaser alt for hurtigt kommer til at hænge med næbbet.
Af — 29. maj 2016Fire tricks til at få syrener til at holde længere
Når syrenerne blomster, er der ingen, der kan holde sig tilbage. De er allevegne og lette at plukke, så selvfølgelig skal enhver have en buket.
Problemet er bare, at syrener har det med at blive kedelige ret hurtigt: nogle af de mange blomsterhoveder falder af eller blomsterklaserne begynder at hænge med hovedet i løbet af ingen tid.
Heldigvis findes der flere tricks, der kan få syrener til at holde længere. Her er 4 af de bedste greb til at bevare den berusende duft af syrener endnu længere i dit hjem.
1. Bank syrenernes stilke med en hammer
Dette trick til buketter gælder for de fleste blomster, der vokser på en buskagtig eller træagtig gren. Det gælder derfor også for Hortensia.
Start med at give syrenen et langt skråt snit. Sørg for, at dette snit åbner op ind til midten af blomstergrenen, så blomsten kan suge vand og næring til sig. Dette skråsnit er dog ikke nok, og det er her hammeren kommer ind i billedet:
Læg syrenkvisten på dit arbejdsbord og find en hammer frem. Giv de nederste 5-7 centimeter nogle gode slag med den flade del af hammerhovedet, så du faktisk nærmest kvaser den nederste del af stilken. På denne måde optimeres syrenens evne til at suge vand.
Se videoen nederst i artiklen for den præcise udførsel af "syrenslaget".
2. Stil syrenerne i køleskabet
Vil du gerne forlænge syrenernes levetid, så kan du også overveje at stille syrenerne ind i køleskabet. Det kan du for eksempel gøre, mens du er på arbejde, eller hvis du ved, du er væk en dags tid. På den måde holder syrenerne sig friske i længere tid - og mens du er hjemme til at nyde synet.
3. Anbring syrenerne i lunkent vand
Syreners levetid i vaser kan forlænges ved at stille syrenerne ned i lunkent vand. Brug din egen krop som termometer. 37 grader eller lidt derover er den ideale temperatur. Syrener har den samme forkærlighed for varmt vand som roser. Begge blomsterbuske har ganske enkelt nemmere ved at optage varmt vand end afkølet vand.
4. Skift vandet, når det bliver grumset
Skift vandet i vasen ud, så snart vandet begynder at se grumset ud. Klip et par centimeter af blomsterkvisten forneden, hver gang du skifter vandet. Sørg også for at hælde nyt vand på, hvis der er fordampet en del i sommervarmen.
Sådan hamrer du syrenes rødder
På denne video kan du se, hvordan hammerslaget på syrernes stilke udføres. Det er ca. 55 sekunder inde i videoen.
Videoen fra Howdini nævner også en alternativt stilke-trick. Man kan nemlig også klippe roden igennem vertikalt med en blomstersaks, lige igennem det første skråsnit. Dette trick kan dog være lidt vanskeligt at udføre på syrenernes relativt tynde grene.
Her er stilke-stricket fra Howdini.