
Rododendron - trærosen, der kan blive 100 år
Vidste du, at nogle rododendronbuske kan leve et århundrede, og at planterne med de rette jordbundsforhold kan gro så langt nordpå som Grønland? Dyk ned i disse vidunderlige fotos af en juvel i blomst.
AfMikkel Hede og Mette Nexmand
Rododendron blomstrer ganske kort, og det gælder om at nyde de intense, næsten lammende, smukke farver. Blomstringen sker i maj og fortsætter typisk en måned.
Danskerne kan købe op mod 500 forskellige sorter i Danmark, men vi holder os fortrinsvis til 30 sorter.
Læs mere om rhododendron-dyrkning på idényts Planteleksikon.
Dette foto er taget iNew York Botanical Garden og viser den intense, næsten selvlysende farve på Rhododendron ‘Hinomayo’
Nogle sorter kan blive op til hundrede år, hvis jorden er egnet til det.
Rododendron hører til på den nordlige halvkugle og kan med de rigtige vækstbetingelser i jorden vokse så langt mod nord som Grønland.
Mange parker prydes af planten, som har kraftige, læderagtige blade og derfor også 'fylder godt' uden for blomstringssæsonen.
Fotoet er taget i Helsinki
Rododendron er ikke vildtvoksende i Danmark, men vi kunne ikke stå for dette forårsfoto.
Rododendron kræver en jordbund, som har en lavere PH-værdi end almindelig dansk havejord, og derfor skal du skabe et surbundsbed med spagnum for at få glæde af busken.
Af de mest populære arter kan nævnes:
Rhododendron hirsutum. (Håret alperose).
Azalea. En undergruppe inden for rododendron.
Rhododendron arboreum. Træ-rododendron. Planten kan blive op til 12 meter høj.
Rhododendron _Princess Anne. _ En populær gul rododendron.
Der er næsten ingen grænser for variationer af farver, når vi taler om rododendron.