
Disse 15 engelske roser dufter bedst
Engelske roser er skabt til forundring og til at sprede de mest vidunderlige dufte. Desuden er blomsterhovederne fyldige og særligt smukke i buketter. Nyd billederne, og læs om de 15 mest velduftende sorter.
AfMette Nexmand
Engelske roser blev skabt af David Austin
På idényt.dk kan du læse følgende om engelske roser:
Engelske roser kaldes også for Austin-roser efter den engelske rosenavler David Charles Henshaw Austin, der var hjernen bag denne form for populære hybridroser.
Engelske roser er en krydsning af to typer af roser: 1) Gammeldags hårdføre roser fulde af duft og 2) Nyere fremavlede roser, der blomstrer flere gange fra tidlig sommer, til frosten melder sig.
Mange af de 'remonterede' engelske roser kan optræde i flere forskellige farver. Derfor er engelske roser ofte det bedste af to verdener:
De er hårdføre, sygdomsresistente og samtidig remonterede roser, der i modsætning til historiske roser findes i mange forskellige nuancer.
De engelske roser er ikke anerkendt som en selvstændig art, men betegnelsen Engelske roser eller Austin-roser er gangbar i hele verdenen. Dave Austin (født 1926) begyndte at markedsføre sine Engelske roser tilbage 1960'erne.
På billedet ses rosensorten Wisley fra David Austin Roses.
Et duftende hav af roser
Denne fantastiske, engelske rosenhave kan du finde på David Austin Roses' hjemmeside, et digitalt mekka for fans af disse sorter.
De 15 mest velduftende engelske roser
Hvis du for alvor har lyst til at gå på opdagelse i engelske rosers dufte, kan du kaste dig over denne liste af de mest velduftende sorter netop nu - i følge David Austin Roses.