
Claus Dalby byder indenfor i sin nye haveklub
Med sine mange år, som inspirationskilde for haveejere, åbner en ny æra for Claus Dalby, som allerede har vist sig at være et godt tiltag.
Af — 07. marts 2017Claus Dalbys Haveklub
Claus Dalby har i mange år været en stor inspirationskilde for haveejere. Han har udgivet flere bøger, men er også gået hen og blevet en populær mand på de sociale medier. Her har han omtrent 160.000 følgere på Instagram og Facebook, hvor han deler ud af sin viden og giver en masse inspiration.
For mange år siden, stiftede Claus Dalby forlaget Klematis. Selvom forretningen er gået godt, har Claus Dalby nu startet et nyt foretagende, som giver fanskaren mulighed for at opleve hans utrolige have på nærmeste hold.
Det nye projekt hedder 'Claus Dalbys Haveklub', og skal give de interesserede muligheden for at komme ind i have-verdenen, hvor der hver uge kommer en inspirationsvideo og udsendt et nyhedsbrev. De, som ønsker at blive medlem, har tre valgmuligheder, som hver især har forskellige fordele: Basis-, Sølv-, og Guld-medlemskab.
Guldmedlemskabet giver medlemmerne en helt speciel mulighed. Nemlig muligheden for at besøge Claus Dalbys pragtfulde have, som ligger klos op ad Riis Skov. Haven har tidligere kun være åben ved særlige arrangementer, men nu får guldmedlemmer altså mulighed for at se og gå rundt i den store og smukke have.
Du kan læse meget mere om medlemskaberne her.