Aarstiderne er klar med nyt, landsdækkende koncept

"Det giver et andet nært forhold til mad, når man ved, hvordan det dyrkes."

© Aarstiderne

"Det giver et andet nært forhold til mad, når man ved, hvordan det dyrkes"

Aarstiderne er langt mere end blot en leverandør af økologiske måltidskasser til danskerne - det er en hel filosofi, der handler om at bringe danskerne tættere på naturen og råvarerne, sikre biodiversitet og mindske madspild.

Som en prøveordning har Aarstiderne indtil nu haft fælleshaver på Krogerup Avlsgård, hvor hundredvis af familier i fællesskab har dyrket økologiske grøntsager og interessen har været så stor, at Aarstiderne nu åbner op for havefællesskaber i hele Danmark.

Aarstiderne har nu Fælleshaver tre steder i landet - Humlebæk, Avedøre og Barrit, og har en ambition om at have 100 fælleshaver i hele Danmark inden for fire til fem år.

Her er det nu muligt at købe et stykke økologisk dyrkningsklar jord samt adgang til en gartner, som vil hjælpe med råd og vejledning. Aarstiderne faciliterer fælleshaven med fri adgang til frø, redskaber, vand og kompost samt vejledning fra professionelle gartnere i at dyrke haven.

– Fælleshaverne er en mulighed for at lære noget om dyrkning af grøntsager, men også at indgå i et fællesskab med fællesspisninger, kurser og andre sociale arrangementer. De fleste af os kender kun til de grøntsager, der sælges i supermarkederne - men der findes så mange andre slags, som smager fantastisk. Det giver et andet nært forhold til mad, når man ved, hvordan det dyrkes, og hvordan man kan bruge ingredienserne i forskellige madretter. Et ekstra plus ved Fælleshaverne er, at det giver nok grøntsager til at mætte en familie på fire personer, fortæller chefgartner i Fælleshaverne, Carla Prip, der har fulgt Aarstidernes første fælleshave på Krogerup Avlsgård.

En fælleshave består af 150 solohaver, hvor det enkelte medlem dyrker sine egne grøntsager, samt en delehave, hvor medlemmerne dyrker økologiske grøntsager i fællesskab. Tilsammen udgør en fælleshave en hektar. Haveandelene sælges efter først-til-mølle-princippet til og med april, når havesæsonen starter.

Læs mere om det nye koncept og tilmeld dig her.

© Aarstiderne