
10 skønne planter
Der er gode at blande i en hvid have ...
AfClaus Dalby
Kongekommen
Kongekommen, Ammi majus, er en sommerblomst, der dyrkes fra frø. En anden mulighed, som giver samme effekt, er skærmdild, der med sine smukke gulgrønne skærme også er perfekt.
Den hvide lupin
Den hvide lupin, Nobel Maiden, er et must i den hvide have. Med sine oprette spir giver den bedet både klasse og grøftekantsstemning på en nobel måde.
Den pæonblomstrende opiumvalmue
Den pæonblomstrende opiumvalmue, White Cloud, Papaver somniferum, er en af de nemmeste sommer- blomster, man kan tænke sig. Den sår sig selv fra år til år og får desuden de smukkeste gråblå frøstande.
Lammeøre
Lammeøre, Stachys byzantina, findes i de fleste haver. En sort med ekstra store blade er Big Ears. Den har desuden den fordel, at den næsten ingen blomster får. Det er for bladenes skyld, vi dyrker den!
Kombinationsblomst
En smuk kombination af egernhalegræs, Hordeum jubatum, og den grålige hosta, Halcyon.
Stolt kavaler
Stolt kavaler, Sonata White, Cosmos bipinnatus, er den skønneste sommerblomst, der findes. Fin i både bed og krukke og uforlignelig til buketter.
Butter and Sugar
Butter and Sugar, er en meget smuk slank iris, der år for år danner større og større grupper.
Hortensia
Hortensia, Annabel, er god til at danne fylde i bedene. Lige inden blomsterne springer helt ud, er de grønlige og vældig delikate.
Den enkeltblomstrende pæon
Den enkeltblomstrende pæon, Primavera, er med sine markante gule støvdragere helt uimodståelig.
Mandstro
Mandstro, Silverstone, Eryngium planum, er en af de få planter, der - som sortsnavnet siger - nærmest har sølvfarvede blomster.