Dyson har lavet den perfekte støvsuger til små hjem

En fantastisk nyhed til alle os, der bor på få kvadratmeter (og svinger støvsugeren ofte).

Den handy støvsuger

Dyson har længe været den ukronede konge af ledningsfri støvsugere, der både er nemme at håndtere, og som faktisk kan fungere som et alternativ til den gammeldags, traditionelle støvsuger. Nu er der kommet en ny og endnu mere handy støvsuger fra Dyson, som er perfekt til de mindre boliger - eller bare dem, der gerne vil have en støvsuger ved hånden ofte, for eksempel i et køkken-alrum.

Den nye Omni Glide udemærker sig ved at have et 360 graders bevægeligt mundstykke, så den kan bevæges i alle retninger. Det gør den velegnet til at nå selv de smalleste kroge og hjørner af hjemmet. Den er samtidig let og, som navnet antyder, glider den ubesværet over enhver overflade.

Støvsugeren fylder ikke meget, og den lille oplader kan nemt monteres på væggen, så støvsugeren altid er lige ved hånden, fuldt opladt.

Trods det lille format er sugekraften uformindsket fra de større modeller og Hyperdymium-motoren kører med op til 105.000 omdrejninger i minuttet.

Den nye Dyson Omni-glide koster 4.490 kroner.

Dyson Omni Glide
© Dyson

LÆS OGSÅ