Keramikproduktionen bliver udviklet i et fælles samarbejde mellem Spring Copenhagen, inhouse-designere, familien, keramikere, men også museer og auktionshuse bliver inddraget for at få de rigtige betegnelser. Selve formerne bliver lavet efter 3D-tegninger og formstøbt efter det originale keramik. Glasurerne bliver meget lig de gamle, men ikke identiske, da de skal afspejle et nutidigt element.
– Al keramikken bliver lavet på en fabrik i Portugal, som hånddrejer det. Selvom der er tale om en relancering, er det vigtigt for os og familien, at det viser håndværksmæssig tæft. Eva Stæhr-Nielsens keramik er i høj grad kendt for den harmoniske tilpasning mellem form og glasur, og der findes alle mulige typer af glasurer, som vi har kunnet vælge ud fra den originale palet. Men vi kommer aldrig til at ramme den samme glasur, og det er heller ikke meningen, da vi gerne vil afspejle, at der er tale om en nyfortolkning. Af den årsag har vi valgt farver, der er tidstypiske, men som også kan gå i mange år. På den måde er vi tro mod det originale design. Ligeledes er ingen af tingene ens og har derfor et element af unika, forklarer Claus Nielsen.
Oplever en revival
Planen er, at Eva Stæhr-Nielsens design skal blive internationalt kendt igen, og Spring Copenhagen er så småt i gang med at tale med keramik–begejstrede lande som Norge, Japan og Korea. At få pustet nyt liv i sig med eksperimenter tænker Claus Nielsen er helt i Eva Stæhr-Nielsens ånd. For hun havde let ved at forny sig, ligesom hun hele tiden afprøvede sit design. Karakteristisk for hende var, at hun til sit 25-års jubilæum snarere ville vise nye arbejder frem for at lave en retrospektiv udstilling.
– Eva Stæhr-Nielsen udstillede over hele verden og vandt mange priser, som fx en guldmedalje på verdensudstillingen i Paris i 1937, et æresdiplom i 1954, samt en guldmedalje i 1957 på triennalen i Milano, men også i Tokyo og New York. Hun vidste også tidligt, at hun ville være keramiker, og kom som 19-årig på den nyoprettede kunsthåndværkerskole i 1930. Her mødte hun sin kommende mand, Olaf Stæhr-Nielsen, der var lærer på skolen. Netop det samspil fik stor betydning for hendes kunstneriske virke, sammen med flid og et artistisk talent. En god indikator for, at en formgivning kan blive en succes, er, at det har æstetikken med sig, men også, at der er en god historie. Der er for tiden en efterspørgsel på historiske emner, hvor virksomheder som Kähler, Knabstrup og Lyngby Porcelæn også er blevet taget op igen. Saxbo oplever lige nu en revival, og vi er derfor sikre på, at der vil blive taget vel imod Eva Stæhr-Nielsen, fortæller Claus Nielsen.
