Stærke smede bøjede rør
Det i en sådan grad, at de ikke blev særlig godt modtaget, og borgerskabet rynkede på næsen af de minimalistiske stålkonstruktioner. Også produktionsmæssigt blev der taget afstand fra PHs møbler, fordi de med datidens metoder næsten var umulige at fremstille.
– Slangestolen er fx fremstillet af et enkelt stålrør, som blev smidt i varmt vand, hvorefter nogle stærke smede bukkede røret omkring en skabelon, siger Søren V. Svendsen.
Men også i dag volder produktionen problemer, fordi Poul Henningsen har tegnet slangestolen således, at bøjningen går mod uret. Og det er der faktisk kun en enkelt fabrik i verden, der kan lave.
– Derfor får vi denne stol produceret i Schweiz, mens andre af møblerne eller dele heraf produceres i fx Storbritannien eller Litauen – der hvor ekspertisen er størst, siger Søren V. Svendesen.