Rund fødselsdag: Kunsten i Aalborg fylder 50 år

Alvar Aaltos enestående kunstmuseum i Aalborg fylder nu 50 år. Tag med os ind i et arkitektonisk mesterværk, hvor vi viser nyt og klassisk design i nye sammenstillinger.

Erik Rimmer

— 08. juni 2022

Et arkitektonisk vidunder af højt format

Den 8. juni 1972 åbnedes Nordjyllands Museum i Aalborg af dronning Ingrid – og her 50 år senere kan man konstatere, at byen fik ikke kun en ny bygning, men et arkitektonisk vidunder af højt internationalt format. Det er det eneste museum, som den verdensberømte finske arkitekt Alvar Aalto fik opført.

“Et fornuftigt og velovervejet Forslag uden Svulst”

Inden da havde der i Aalborg i årtier været planer for opførelse af et museum. I 1936 blev der således udskrevet en arkitektkonkurrence, som Ove Boldt og Knud Dam vandt, og deres forslag blev i offentligheden kaldt “et fornuftigt og velovervejet Forslag uden Svulst”, men krigen blokerede byggeplanerne, som aldrig blev til noget. Op gennem 1950’erne opstod idéen igen om at bygge et museum, som kunne leve op til byens vokseværk og selvværd. Det resulterede i en konkurrence i 1957, som blev vundet af bidrag nr. 491 1 1, og da navnehemmeligheden blev brudt, kunne man konstatere, at Alvar Aalto og hans partnere, hustruen Elissa Aalto og den danske arkitekt Jean-Jacques Baruël, stod som vindere.

En anakronisme og "en hvid elefant"

Da han og de andre arkitekter tegnede bygningen, var han særlig inspireret af klassisk græsk arkitektur, og det ses ikke kun i amfiteatret i skulpturparken, men også i bygningens indre med søjler og et guddommeligt ovenlys som i et tempel. Ikke alle aalborgensere elskede resultatet og syntes, det var blevet for dyrt, blandet med mistro over for den moderne kunst, mens mere professionelle kritikere roste resultatet og kaldte det et mesterværk – blandet med nogle internationale kritikere, der beskyldte bygningen for at være en anakronisme og “en hvid elefant”. En tidstypisk tilgang til arkitektoniske bygninger, der fornemt er bygget i marmor og står ret lukket over for den besøgende.

I dag er det svært at finde en kritisk røst over Kunsten, som museet nu hedder. Det har vellykket været igennem en renovering de senere år, så når byen nu kan fejre museets første 50 år, er det som et af landets allersmukkeste. Ja, måske endda det arkitektonisk mest gennemførte.

Marmor hedder jubilæumsudstillingen på Kunsten som en hyldest til det altoverskyggende materiale, der definerer museet i Aalborg. Oplev et overflødighedshorn af forskelligartede marmorværker, som er skabt af kunstneriske sværvægtere gennem tiden, fx Auguste Rodin, Bertel Thorvaldsen, Asger Jorn, Barbara Hepworth, Michelangelo Pistoletto, Marc Quinn, Louise Bourgeois og mange, mange flere.

Lille sal rummer i dag Michelangelo Pistolettos spejlinstallation, Eleven Less One, der nu er et permanent værk i salen.

I marmor og med amfiteater

De næste ti år skulle der findes finansiering – udgifterne blev dyrere og dyrere, og der var slagsmål om materialer og detaljer mellem arkitekter og bygherre – men endelig i 1968 var budgettet på plads, og selvom byggeprocessen var sat til lidt over to år, men reelt blev mere end fire, kunne man på en sommerdag i 1972 slå dørene op til et hus bygget i marmor og med amfiteater, som et tydeligt bevis på Alvar Aaltos såkaldte hvide periode.

Museet er opført i hvidt og gråt marmor med detaljer i redwood- og asketræ, kobber og messing. Gennem hele sin karriere arbejdede Aalvar Aalto med at skabe totalværker, hvor arkitektur, design og kunst flød sammen. Det gjorde sig også gældende med Kunsten, hvor han bl.a. også tegnede både lamper, borde og bænke i foyeren.

— Museet er opført i hvidt og gråt marmor med detaljer i redwood- og asketræ, kobber og messing. Gennem hele sin karriere arbejdede Aalvar Aalto med at skabe totalværker, hvor arkitektur, design og kunst flød sammen. Det gjorde sig også gældende med Kunsten, hvor han bl.a. også tegnede både lamper, borde og bænke i foyeren.