Profiler — 6.1.15

De laver kunst af træ

Håndværk og træ er hot som aldrig før. Vi har besøgt fire møbelsnedkere, der gør en dyd ud af, at skabelsen af et kvalitetsmøbel tager den tid, det tager.

Tekst — Kasper Foged Rasmussen

#Træ

- Jeg læste på universitetet, men pludselig en dag, så stoppede jeg det hele og vidste, at jeg skulle være snedker! Jeg fandt ud af, at det bedste sted at komme i lære var hos Niels Roth Andersen, så jeg gik hen til ham, og han spurgte, om jeg kunne starte den efterfølgende mandag. Og så var jeg i gang. Jeg kunne bare mærke, at det var der, jeg hørte til, og jeg var ret god til det fra starten, men præcis, hvor det kom fra, ved jeg ikke. - På en måde er det et gammeldags fag, men vi bygger hele tiden videre på traditionerne. Vi udvikler måden at bruge materialerne på, men du opfinder ikke den dybe tallerken i møbelsnedkerfaget. - Træ er taknemmeligt på den måde, at du nemt kan forme det, men det har også sit eget liv, så du er nødt til at have en faglighed. Du kan ikke bare gøre med træ, som du har lyst til. Du skal kende træet, den måde, det arbejder på, hvad det kan, og hvad det ikke kan.

- Lige nu arbejder jeg på en opgave for designeren Ditte Hammerstrøm, som laver et projekt til Gallerie Maria Wettergren i Paris - sådan nogle opgaver er altid spændende! - Møbelsnedkerfaget repræsenterer en modpol til alt det andet, vi foretager os. Ting, der går meget hurtigt og kan være overfladiske. Vores fag bygger på en meget seriøs faglighed. Hvor tingene tager lang tid, og hvis du bestiller et møbel, der skal holde i mindst 50 år, så tænker du mere over, hvordan det skal se ud. - Jeg elsker bare at være møbelsnedker! Der er tid til at lave tingene ordenligt!

- Træ er et sindssygt lækkert materiale, og jeg havde en idé om, at det var den rigtige vej at gå. På Rud Rasmussen Snedkeri, hvor jeg stod i lære, kunne jeg gå ned i kælderen og se på trælageret. Der følte jeg mig hjemme. - Alt træ har så meget personlighed - duften, de forskellige sorters fordele og ulemper. Hvis man giver det plads og lader være med at behandle det som en metervare og kigger på det unikke, som enhver planke rummer, så er det sindssygt dragende. - Dette er en verden, hvor jeg kan glemme mig selv. Pludselig kan der, uden jeg opdager det, været gået ti timer med at pusle med en detalje. Jeg går i ét med træet og har lagt hjernen et andet sted. - Det var rigtig spændende at få lov til at lave det store bord til Georg Jensens showroom i København. Jeg lagde sølv i bordet - det bobler ud af knasthuller og løber ud over bordet. Det blev vildt fedt! Sølv bliver flydende ved 900 grader, men træ brænder ved 300 grader, så det hele skulle støbes og lægges ned i træet, og den sølvsmed, jeg arbejdede sammen med, var sindssygt dygtig. - Jeg kan godt lide at give møblet personlighed, så det fortæller noget om den person, der skal have det. Det handler om at lægge lag på lag - det synes jeg er enormt sjovt. - Asketræet til bordet har jeg fået fra en skovmand, der arbejder i Dyrehaven. Han bankede på min dør og spurgte, om der ikke var noget med, at jeg samlede på mærkeligt træ. Han havde en asketræsknude og havde bestilt tid på et savværk. Vi tog ud og skar den op. Den var smukkere, end nogen af os havde forestillet os! Vi havde denne her store oplevelse sammen uden at kende hinanden. Han var også trænørd og have set på den knude i 26 år, så tog han den hjem og lod den tørre i ti år. Asketræ er normalt farveløst, men her har efterårets blade i flere årtier lagt sig i hulninger og afgivet deres farvestoffer, og den rummer de vildeste farver! Sådan noget er fedt! - De ting, jeg laver lige nu, er alle drømme-opgaver. Jeg laver fx ting til en udstilling i Rundetårn, hvor jeg virkelig giver mig lov til at gå linen ud. - Folk er ved at få en større materialeforståelse, som jeg gerne vil skubbe til. Det giver både noget mere dybde og glæde over det, du omgiver dig med, og en ansvarsfølelse for, hvor du får tingene fra, og sørger for, at der bliver ved med at være noget at tage af.

- Jeg ville være grafisk designer i starten, men jeg kom på en højskole, hvor man kunne lave designprototyper, og jeg fandt ud af, at det var sjovt at lave møbler. Så jeg gik i lære som snedker. Bagefter gik jeg på designskolen. - Der er nogle gammeldags ting i faget, og så er der nogle eviggyldige ting. Hvis du er god til at bruge dine hænder, er det fantastisk, hvad du kan lave. Men at være snedker i dag er jo også at bruge maskiner til at lave arbejdet. Men man kan ikke lave alt med maskiner, så der bliver ved med at være behov for at kunne håndværket. Træ har været der siden tidernes morgen, og der er fx ting, der er lavet i 1500-tallet, som er så fantastiske, at der ikke er nogen, der ville kunne lave dem nu. - Træ er et fedt materiale, andre synes, at det er begrænsende, og vil hellere bruge nye, moderne materialer, der ikke har den samme historie. Så er det måske nemmere at være den første til at lave noget fedt. Med træ er der så mange mennesker før dig, der har lavet alle mulige fantastiske ting. Det må man forholde sig til, men det er jo inspirerende. - Jeg har bevæget mig fra at restaurere møbler til, at jeg nu mest laver møbler til Gallerie Maria Wettergren i Paris. Det er primært møbler i krydsfinér. I 2014 lavede jeg nærmest ikke andet! - De møbler, jeg har lavet til Snedkernes Efterårsudstilling, er dem, hvor jeg har udfordret mig selv mest håndværksmæssigt, men det altid det, jeg laver i øjeblikket, der er det mest spændende! Og det projekt, der har bidt sig mest fast, er nogle lamper, jeg lavede i 2005. Siden er der mange andre, der har lavet noget lignende, men jeg var den første - det bliver ved med at inspirere mig til at lave noget nyt. - Jeg drømmer om, at der kommer en kunde ind, der har et budget, der gør, at man kan give den gas! Drømmeopgaven er, at der er budget til at lave et fantastisk møbel, hvor der går mange, mange timer til. Man kan bruge op til 400 arbejdstimer på sådan en opgave, og det betyder, at møblet hurtigt kommer til at koste 200.000-300.000 kr.

- I starten af mine 20’ere gik jeg rundt og drømte om at lære et håndværk - lære noget fra bunden, som hvilede på århundredgamle traditioner. Lære den rigtige måde at gøre det på. Mine forældre er skolelærere, men min far har altid været en handyman og har lavet ting derhjemme. Og jeg har altid hjulpet folk med at reparere ting og sat hylder op. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde tæft for det, da jeg gik i gang. - De fleste har et minde om noget, der dufter af træ. Folk kommer ind på mit værksted, når jeg lige har høvlet fyrretræ, og siger wow! - det her gad jeg godt lave hver dag! - Der bliver opfundet nye limtyper, kemi, lak og teknikker. Men det gamle håndværk er det, jeg godt kan lide ved det. De gamle værktøjer og teknikker, de gamle samlinger osv.

- Hvis man tager sig tid og penge til det, så kan man få noget meget smukt i god kvalitet, som holder i rigtig mange år. Det kan du lave ud af træ - det kan du ikke lave i plast! - Det er meget forskelligt, hvilke opgaver jeg har. Det er altid nogen, der gerne vil have noget særligt. Indbyggede reoler, et særligt skrivebord eller restaureringer. Jeg har også lavet nye sæderækker til Tivolis koncertsal og var med til at restaurere den gamle rutsjebane - det er jo noget andet end møbelsnedkerarbejde, men superspændende. - Jeg kan rigtig godt lide at arbejde sammen med designere og kunstnere - at opfinde ting fra bunden. At være håndværkeren i samarbejdet med en designer - det er spændende. Jo mere der er af massivt træ, skuffer og bløde former. Jo mere man skal stå og massere olie i et møbel, jo gladere bliver jeg.

- I princippet har jeg ikke en bestemt drømmeopgave. Jeg er meget tilfreds med at lave det, jeg laver. Jeg lever drømmen! - Min puls stiger, hvis jeg mærker, at en eller anden har lagt sin sjæl i noget. Man kan mærke kvaliteten. Der er så meget, der går hurtigt og bliver masseproduceret i verden. Det kommer jo til at fortsætte, men hvis du virkelig mærker efter, så er det federe at sidde i en stol, der er lagt kærlighed i. Det er ligesom øl fra et mikrobryggeri eller lækker mad. Vi har behov for at vende tilbage til det autentiske i den verden, vi lever i, hvor alting går så stærkt - og det er det, som snedkerfaget repræsenterer.